Medlem i
7 months
Secret Hotel leverer nyskabende scenekunstneriske oplevelser, der er umiddelbart sanselige, nærværende og på samme tid stimulerende for intellektet. Vi arbejder inddragende; publikum er medskabende gæster, ikke blot tilskuere.
Secret Hotel har skabt en ny genre, særligt målrettet skoler - en syntese af foredrag og inddragende forestilling; af læring og kunstnerisk oplevelse. Værkerne byder på stor viden, som leveres med humor og som stimulerer eleverne til at reflektere over vigtige emner. Eleverne inddrages altid i værkerne både gennem diskussion og fysisk aktivitet.
Vores forestillinger kommer ud til jer på skolen og spiller for max. 30 pers. af gangen. Vi spiller ofte udendørs med med et enkelt lokale som startsted.
Vores forestillinger er refusionsgodkendte.

MYREPOSTYR
Kan du høre myrerne krible og kravle? Kan du dufte, når de taler sammen? Myrer laver faktisk meget postyr her på kloden, og nær dine fødder – så lad os undersøge, hvad de egentlig render rundt og laver.
Myrepostyr inviterer børn på 8-12 år ind i et forunderligt univers af lyd, duft og dans. I en symbiose mellem scenekunst, lydkunst og forskning kommer børnene helt tæt på myrerne i en udendørs og dansende vandringsforestilling. Mens børnene snuser, danser og lytter, åbner de en hemmelighedsfuld verden af fortællinger om nogle af de væsener, vi deler kloden med.