Guldalder og Det Moderne Gennembrud

Navn
ARoS

ca. 1800 – 1890 

Forløbet giver eleverne indblik i guldalderens særlige kendetegn; periodens symbolsprog, motivvalg og idyllisering af motivet.  Vi runder af ved det moderne gennembrud, hvor eleverne vil blive præsenteret for den modreaktion, der opstod i årene omkring 1870 – 1890. 

Forløbet understøtter jeres danskfaglige arbejde med romantikken, guldalderen og det danskfaglige kompetenceområde fortolkning. 

Grejbase i Hørhaven

Grejbasens tema er naturen i nærområdet, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter udover det - kun fantasien sætter grænser. Der er bestemmelsesnøgler til insekter, planter og svampe, fangstnet til ture ud til kysten og båludstyr til madlavning. Desuden er der mulighed for at arbejde med jordprøver og at lære skovens dyr at kende.

Ønsker man at benytte shelterne ved grejbasen, skal disse bookes separat fra grejbasen.

Beachvolleyball

Navn
Aarhus Beachvolley Club

Lær at spille beachvolley udenfor i vores beachpark eller indenfor i Beachdomen. 

Har du i forvejen erfaring med volleyball, vil du få en forståelse for, at beachvolley ikke blot er volleyball i sand. Spilforståelse, strategi og en del af teknikken er forskellige. Der er mere bevægelse, og en stor del af spillet handler om at kæmpe for det - at tro på, at du kan nå, hvad der synes helt håbløst. Og vinden spiller en faktor, som du skal lære at håndtere ift serv og hævninger. 

Modernisme

Navn
ARoS

ca. 1890 – 1950 

Forløbet introducerer eleverne til modernismen – fra ca. 1890 - 1950. Eleverne bliver præsenteret for nogle af de forskellige bevægelser, der opstod i forlængelse af modernismen og deres arbejde med et mere abstrakt billedmedie. Forløbet understøtter jeres danskfaglige arbejde med modernisme og det danskfaglige kompetenceområde fortolkning. Forløbet kan også bruges i en historisk kontekst omkring perioden. 

Omviserens yndlingsværker

Navn
ARoS

Passion og personlige møder 

Vores omvisere brænder for kunsten. Mellem ARoS’ mange udstillede værker har de særlige favoritter og værker med særlig betydning for netop dem, som de gerne vil vise jer.  Vores dygtige omvisere er studerende på videregående kunstfaglige uddannelser og kan bidrage med nye perspektiver på elevernes kunstoplevelser.  Forløbet er en god introduktion til ARoS og en god måde at blive klogere på kunsten.

Mini Vildmarkstur

Kom på oplevelsestur et helt døgn i den pragtfulde natur ved Kalø. Vi overnatter i shelter i skoven, hvor vi også har et fantastisk bålhus til rådighed. 
Der er rig lejlighed til at skyde med bue og pil, snitte i træ, lave smykker af gevirer og lave lækker bålmad samt hygge godt og grundigt igennem. Trivsel er et gennemgående tema.

Grejbase ved Egå Engsø

Grejbasens tema er stenalder, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter. Der er kikkerter til fugleture, fangstnet til at fange smådyr fra træbroen og båludstyr til madlavning over shelterpladsens store bålsted.

Til understøttelse af særligt stenaldertema er der A-bukke med stenalderinfo, labyrint med vægmaling, plakater med info og QR koder med link til bl.a. video om ildslagning med flint og pyritsten samt flint og læder til forskelligt håndværksmæssigt arbejde.