Retsmediciner for en dag

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Retsmediciner for en dag - Naturvidenskab i virkeligheden
Ægte organer, retsmedicinske redskaber, leverceller og et kig ind bag kulisserne hos henholdsvis en retsmediciner og en retskemiker på Aarhus Universitets Hospital. Det er noget af det, eleverne kan opleve i dette forløb, hvor vi har fokus på, hvordan naturvidenskabelig forskning og viden om kroppen kan anvendes til løsning af problemer og udfordringer i det virkelige liv.

Evolution

Navn
Naturhistorisk Museum

Hvordan ”arbejder” evolutionen? Alle livsformer er resultatet af tilfældig variation og naturlig udvælgelse. Skind, kranier, udstoppede og levende dyr illustrerer fantastiske tilpasninger, konvergent udvikling, analoge og homologe karakterer. Eleverne arbejder i grupper med systematik og evolutionære sammenhænge.

Varighed op til 1½ time. Eleverne får kendskab til elementære evolutionære begreber og highlights samt udvalgte case stories og særlige tilpasninger. 

Evolution - udforsk arternes tilpasninger

Navn
Science Museerne - Væksthusene

Evolution sker hele tiden og planternes fantastiske tilpasninger til de forskellige miljøer giver os mange eksempler på dette. Gennem undersøgelser, aktiviteter og levende formidling i Væksthusenes fire klimazoner får eleverne en kropslig oplevelse af evolutionsbegrebet, arternes udvikling og Jordens evolutionshistorie. De introduceres for faglige begreber som udvælgelse, egenskaber og overlevelsesstrategi.

Oplev evolutionen

Navn
Science Museerne - Væksthusene

Evolution sker hele tiden.

I Væksthusene lærer eleverne om arternes udvikling og  evolutionshistorien. Interaktive øvelser og formidling på højeste niveau blandt bregner og blade gør denne workshop til et uforglemmeligt indblik i evolutionsteorien.

Grejbase, Thors Skovhytte

Thors skovhytte har en enestående beliggenhed i skoven - tæt på byen, mellem træerne på en sydvendt skråning ved Thors Mølle i Marselisborgskoven. Skovhytten er ejet af Sport og Fritid - Aarhus Kommune, og fungerer som et grønt foreningshus. Læs nærmere om booking af denne del længere nede. 

Der er gåafstand til Mindeparken, Den Uendelige Bro, dyrehaven mm.

Cykeløen: Cykel- og trafiklegeplads på Pier 3

Navn
Teknik og Miljø - Cykeløen

Cykeløen består af 5 cykelbaner og 1 trafiklegeplads. Her kan små børn i trygge rammer tage springet fra løbecyklen til pedalcyklen. Mens større børn kan få sved på panden på racerbanen og øve trafikregler på trafikbanen.

Ved Cykeløen er der god plads til på cyklen at lege, udfolde sig, teste grænser og få pulsen op. 

Tag med ud og fisk

I Århus er vi velsignet med gode fiskemuligheder. Der er ikke langt til et godt sted at kaste snøren i vandet, hvad enten det skal være ved kysten, en sø eller en å.
Næsten året rundt, kan man fange fisk et eller andet sted og det er sjovt at fange sin egen aftensmad. Vi fisker enten i salt- eller ferskvand. Vi sætter en halv til en hel skoledag af til formålet, men der er desværre ikke fangstgaranti uanset hvor vi tager hen.