Lys, liv og planteceller

Navn
AARHUS GYMNASIUM

Der ville ikke være noget liv uden lys. Kom og bliv fascineret af lysets og biomolekylernes verden! I dette forløb lærer eleverne om fotosyntese; processen hvorved planter, alger og cyanobakterier bruger solenergi til at lave sukker ud fra vand og kuldioxid og frigiver ilt som et affaldsprodukt. Livet på Jorden har været afhængig af lys gennem 4,5 milliarder års evolution. De første organismer, der udførte fotosyntese, var cyanobakterier, hvorfra de allerældste fossiler (1,9 milliarder år gamle) stammer. 

Stjerners liv og død

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Stjerner dannes, lever og dør. Det kan være svært at begribe, når deres liv udspiller sig over milliarder af år. I workshoppen kommer eleverne igennem rejsen fra støv til stjerne. Undervejs kommer vi godt rundt i det ydre rum og møder mange af universets fascinerende fænomener.

Stråling, kernekraft og radioaktivitet

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Workshoppen “Stråling, kernekraft og radioaktivitet” sender eleverne på en aktiv og involverende opdagelsesrejse i udstillingen ”Det nysgerrige menneske”, hvor de skal undersøge forskellige typer af stråling. Fx giver vores lystunnel en sanselig oplevelse af forskellige bølgelængder, og vores tågekammer viser den konstante stråling omkring os. Disse interaktive oplevelser er afsæt for formidlingen af det elektromagnetiske spektrum, lysspektre, stråling og radioaktivitet. 

Design et værelse, besøg Aarhus TECH

Besøg maleruddannelsen på Aarhus TECH, og giv dine elever et indblik i en malers verden

I dette forløb til matematik og H/D "Design et værese - matematik i farver" skal eleverne oprette deres eget malerfirma og løse en række maleropgaver for en kunde. De beskæftiger sig både med matematiske og håndværksmæssige kompetencer som geometri, areal- og procentregning, opmåling, målestoksforhold, skitsering, materialevalg og produktfremstilling.

Kære krop, svære krop

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Rammen for læringsforløbet er Steno Museets udstilling “Kære krop, svære krop”. Her formidles forskellige tiders kropsidealer i et kulturhistorisk og samfundsmæssigt perspektiv, og hvordan de har udviklet sig frem til i dag. Eleverne forholder sig aktivt til spørgsmål om, hvor kropsidealer kommer fra, hvordan de ser ud, og hvordan de påvirker os.

Stjerners liv og historier i Planetariet

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Kom og oplev det bedste, stjernehimlen har at byde på. I Planetariet lærer eleverne om universets fænomener og ser de fjerne stjerner på nattehimlen lidt tættere på. Vi følger en stjerne fra dens dannelse ud af gastågerne i rummet, indtil den går til grunde milliarder af år senere. Undervejs møder eleverne andre stjernetyper og får udpeget, hvor de er på stjernehimlen.

Planetarium: Stjernehimlen i aften

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Dagslys er intet problem for at kigge på stjernehimlen, når man har et planetarie. Her oplever eleverne den aktuelle stjernehimmel over Danmark, og sammen med en formidler går de på opdagelse blandt stjernerne og lærer om universets utrolige fortællinger.

En stjerneprojektor gengiver en tro model af stjernehimlen. Eleverne udforsker den aktuelle stjernehimmel, og måske er en planet eller to synlig for tiden. Desuden hører de om historien bag stjernebillederne med stjernerne som vejvisere og pejlemærker. 

Grejbase, Sølyst

Grejbasen på Sølyst (tidl. Natursamarbejdet) er et tilbud til dagtilbud og folkeskoler i Aarhus kommune. Beliggenheden v. Sølyst lægger op til leg og aktiviteter i naturen i området. Der er offentlig adgang til området, som hører under Teknik og Miljø i Aarhus kommune, i dagtimerne.

Se op på stjernehimlen

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Børnene taler med formidleren om, hvad man kan se på himlen om dagen, og hvad man kan se om natten. Vi taler også om, hvorfor man mon kan se flere stjerner på landet end i byen, og vi forsøger at finde Karlsvognen og stjernebilledet Store Bjørn. Børnene oplever også en stjerneforestilling i Planetariet.