Tangehytten

Navn
Lejrskoler

Tangehytten er den nyeste af Aarhus Kommunes tre lejrskoler (Dyngbyhytten, Dakbjerghytten og Tangehytten). 

Hytten ligger på en stor naturgrund med bøge- og egeskov nær Tange Sø og Energimuseet. Energimuseet ligger i cykelafstand fra Tangehytten, så det er oplagt at besøge museet. To lærings- og formidlingsforløb er gratis for Tangehyttens gæster.

Ved siden af hyttens hovedbygning ligger et hus med undervisningslokale og veludstyret laboratorium og grejbank. Herudover er der 40 cykler med tilhørende cykelhjelme og cykellygter til rådighed.

Tangehytten

Navn
Lejrskoler

Tangehytten er den nyeste af Aarhus Kommunes tre lejrskoler (Dyngbyhytten, Dakbjerghytten og Tangehytten).

Hytten ligger på en stor naturgrund med bøge- og egeskov nær Tange Sø og Energimuseet. Energimuseet ligger i cykelafstand fra Tangehytten, så det er oplagt at besøge museet som et led i undervisningen. To undervisnings- og formidlingsforløb er gratis for Tangehyttens gæster.

Med Skolen i Biografen

Navn
Med Skolen i Biografen (CFU)

Med Skolen i Biografen i Region Midtjylland er et samarbejde mellem Det Danske Filminstitut, danske filmudlejere, 11 kommuner, 19 biografer og VIA Center for Undervisningsmidler. Spilleplanen omfatter 11 film, hvortil der er udarbejdet undervisningsmateriale, der kan hentes gratis på Filminstituttets hjemmeside filmcentralen.dk/msib

Der er film til alle klassetrin fra 0. til 10. klasse, inddelt i tre trin: indskoling, mellemtrin og udskoling.

Grejbase, Sølyst

Grejbasen på Sølyst (tidl. Natursamarbejdet) er et tilbud til dagtilbud og folkeskoler i Aarhus kommune. Beliggenheden v. Sølyst lægger op til leg og aktiviteter i naturen i området. Der er offentlig adgang til området, som hører under Teknik og Miljø i Aarhus kommune, i dagtimerne.

Grejbasen, som er en selvstændig del af Sølyst, er udstyret med trangia og bålgryder, sav og økse samt trefod med grill og bålfad. Derudover er der forskellige lege, natur- og samarbejdsaktiviteter som kan bruges i området. Husk at medbringe brænde til bål, sprit til trangia mm.

Særrundvisning: Fregatten Jylland som Hybrid

Få fortællingen om fregatten Jyllands status som hybrid i en brydningstid. I sin samtid var skibets konstruktion både gammeldags og nytænkt, ligesom datidens politiske brydninger blev afspejlet i selve livet ombord. Under denne særrundvisning fortælles der både om, hvordan det var at leve og arbejde på skibet, da det sejlede og hvordan det er at arbejde på museumsskibet i dag.

Børnenes Havn - Naturaktiviteter med vært

Formidlingen og grejbasen går i hi d. 29. okt. 2025

Vi vender stærkt tilbage 6. april 2026

Blå naturaktiviteter i børnehøjde. Se muslinger rense grumset vand, fang krabber og se dem løbe om kap i den store 7-sporede krabbevæddeløbsbane, lær at kende forskel på krabbers køn, lån en vandkikkert og kig på livet under vandoverfladen eller gå på natureventyr på egen hånd på havnen.

Grejbase, Børnenes havn

Nu kan I besøge grejbasen som ligger ved Børnenes havn på Aarhus lystbådehavn. 

Grejbasen er et tilbud til dagtilbud i Aarhus kommune. Beliggenheden lægger op til leg og aktiviteter i området omkring Aarhus lystbådehavn, træskibshavnen og fiskerihavnen. Der er offentlig adgang til området og det store telt, som I kan bruge til ophold. Der er bord/bænkesæt udendørs og så er der nem adgang til vandet, hvor I kan fange krabber, kikke i vandkikkerter og meget mere.

Sølyst - Naturaktiviteter med vært

Naturaktiviteter i børnehøjde

Hver torsdag vil der i tidsrummet kl. 9-12 være mulighed for at møde en vært på Sølyst (Louisevej 100 i Brabrand).

Vi åbner op for grejbasen, madpakkerum, toiletter mm. og inviterer til både leg og læring i de naturskønne omgivelser på området, hvor der vil være aktiviteter for alle. 
Besøg dyrene, udforsk Krible Krable-land, lav mad over bål, besøg fugletårnet, gå på natureventyr og meget mere.