Grænser og samtykke

Navn
Reden Ung

Pakke 1: Basis "Grænser og samtykke‟ (60 min)

Undervisningsforløbet fokuserer på personlige og seksuelle grænser. 

  • Antal: 10-150 elever
  • Varighed: 60 minutter
  • Pris: 1.800 kr. (inkl. transport op til 50 km) 
    • 1.000 kr. pr. ekstra time ved oplæg til flere klasser på samme adresse
  • Mulighed for skræddersyede løsninger ved større undervisningsbehov

Skolecurling

Børnene lærer teknisk koordination, taktik og bevægelse gennem sjov introduktion og øvelse i curling. På denne måde har børnene et godt kendskab til spillet, når de er færdige. Forløbet deles op i enkelte moduler, hvor der øves "slide" (skud), fejning, skipning, regler, lege med mere.

Curling for skoler i Aarhus Kommune, foregår i skøjtehallens skole-åbningstid kl. 9.00-14.30 på hverdage.

Workshop om radikalisering og diskrimination

Navn
Pædagogik, Undervisning og Fritid

Workshoppen er et gratis tilbud til alle 9. og 10. klasser og ungdomsuddannelser i Aarhus Kommune. Den fremstår i en helt ny opdateret version, hvor der blandt andet er lagt vægt på vigtigheden af selvstændig kritisk refleksion og handling i forhold til såvel narrativer og netværk. De vidensmæssige nedslag omhandler diskrimination, polarisering, radikalisering og voldelig ekstremisme.

Børnenes Havn - Naturaktiviteter med vært

Formidlingen og grejbasen går i hi d. 29. okt. 2025

Vi vender stærkt tilbage 6. april 2026

Blå naturaktiviteter i børnehøjde. Se muslinger rense grumset vand, fang krabber og se dem løbe om kap i den store 7-sporede krabbevæddeløbsbane, lær at kende forskel på krabbers køn, lån en vandkikkert og kig på livet under vandoverfladen eller gå på natureventyr på egen hånd på havnen.

Kreativ skrivning - digte og ordlege

Navn
Aarhus Billed- og Medieskole

En workshop, hvor I præsenteres for en taktil og legende tilgang til bogstaver og ord. Sammen skal vi undersøge litteraturens potentiale og dykke ned ,i hvad det vil sige at skrive kreativt. På workshoppen skal eleverne skrive digte og små historier, samt arbejde med collager, hvor både ord og billeder mødes. Vi sætter fokus på fantasien og træner de kreative kringelkroge i hjernen. Workshoppen afsluttes med en hjemmesyet bog, hvor vi samler elevernes værker.

Dialogværksted

Navn
Fredens Hus

Fredens Hus i Gellerup tilbyder gratis dialogværksteder for udskolingselever, designet til at engagere eleverne i dybdegående refleksion og dialog om tro, religion og livssyn. Initiativet har til hensigt at skabe et trygt rum, hvor eleverne kan øve sig i at udtrykke deres synspunkter og lytte til andres. 

Aarhus under besættelsen - Opgørets time

Navn
Den Gamle By

Rolle- og dilemmaspil om Aarhus under besættelsen.

Med den gamle politistation og Gestapo-bygning som ramme, arbejder eleverne med besættelsestidens dilemmaer. Der tages udgangspunkt i syv personkarakterer, der på hver sin måde klarede sig igennem et krigsramt Aarhus. Eleverne følger en af karaktererne, hvis livsfortællinger og dilemmaer udfoldes gennem brugen af digitale id- kort på en tur rundt på museet.