Basketball i skolen

Inkluderende bevægelse for alle børn
Børnebasketfonden arbejder ud fra en undervisningsplan på seks gange, og vi laver gerne længere forløb. Vores primære fokus er, i samarbejde med idrætslærerne, at give eleverne en god oplevelse af, hvad man kan lære med en bold. Heri indgår færdigheder som at kaste, gribe og drible. Vi arbejder grundigt og systematisk med læring af de grundlæggende færdigheder - og har oparbejdet en god erfaring med, at alle elever opnår et stort udbytte, samtidig med at de bevæger sig en masse og har det sjovt.

Sælen - dyr, mad og materiale

Navn
Det Grønlandske Hus i Aarhus

Vi stiller skarpt på naturens rolle i Grønland eksemplificeret gennem sælen i grønlandsk kultur.

Modulet kan afvikles ved jer på jeres skole eller i vores kultursal i Aarhus, som er et spændende rum, der lægger op til samtale om traditioner og materialer alt efter hvad I ønsker. Skoleformidlingen dækker hele Region Midtjylland.

Aktiv dansk med surfskating

Navn
Surfskate Aarhus

I dette forløb sætter vi krudt på nogle klassiske ordøvelser og ordlege, og udfordrer & engagerer eleverne ved at lave opgaverne mens de er i bevægelse på de fede surfskates. Vi kan f.eks. arbejde med:

Hentediktat - eleverne surfskater hen og læser et ord på en oversigt, surfskater tilbage igen og skriver ordet. Vi følger op ved at eleverne retter deres egne ord alene eller sammen med en makker.

Trivselsforløb

Navn
Børns Vilkår

Hvis der er opstået et højt konfliktniveau i en klasse, kan det være en stor udfordring at ændre kulturen.

Og nogle gange er det en fordel at få en udefrakommende til at facilitere det indledende forandringsarbejde.

Børns Vilkårs trivselskonsulenter kan rykke hurtigt ud med Trivselsforløbet, når der er akut behov for at arbejde med problemer i klassen og klassens kultur. Det kan f.eks. være mobning, en hård tone mellem børnene eller udfordringer med fællesskabet.

Unikt tilbud i dans på jeres skole

Navn
Dansk Skoleidræt Østjylland

Vil I have et boost til jeres undervisning i Dans og udtryk (Fælles Mål for idræt)?

Så kan Dansk Skoleidræt Østjylland tilbyde en danseworkshop fyldt med ekspressive danseaktiviteter, der tilgodeser elevernes danseglæde og har et fagligt
fokus. Tilbuddet er gratis for medlemmer af Dansk Skoleidræt Østjylland.

Undervisningen varetages af vores dygtige danseinstruktør Elise Anesen

 

Leg med sprog, dans & teater i modtageklassen

“Albue til rød". “Næse til grøn”. 
Hvor er mine øjenbryn, og hvor er mine knæ? 
Lav en dans af tre billeder: Edderkop, rutchebane og rumraket. 
Eller prøv med: Støvsuger, gynge og næsehorn. 
… Vi opdager næsten ikke, at vi er sprogskole, for “vi leger jo bare”. 

Teater- og danselegene er fokuseret på praktisk sprogindlæring gennem fysisk aktivitet,  kombineret med teaterpædagogisk kreativitet, fantasi og leg.

Kroppen i dansk

Et teaterpædagogisk forløb over fire gange halvanden time, hvor eleverne sætter krop på fire danskfaglige begreber (personkarakteristik, komposition, tomme pladser og perspektivering). 

Format: 

Hvert modul starter med teateropvarmning i form af lege og øvelser, som alle har fokus på krop, fantasi, kreativitet og samarbejde. Herefter arbejdes der kropsligt med dagens danskfaglige overskrift. 
Hver gang sluttes af med, at eleverne viser deres arbejde for hinanden.

Trivsel og Social Sensibilitet

I dette forløb arbejder vi med dramatiske øvelser og fiktionsspil med elevernes fornemmelse og evne til at aflæse alt dét, der er på spil i vores kommunikation heriblandt kropssprog, udstråling, social status og betoning af alt dét, vi siger. 

Vi bruger teaterøvelser til, på en sjov og engageret måde, at gå på opdagelse i alle de spændende nuancer, som vores sociale samvær byder på – dig, mig og alt det der sker imellem os.