Den gode bibelhistorie - en fortælleoplevelse
Hvis I lytter godt efter, når I træder ind i Vor Frue Kirke, er det næsten som om, I kan høre munkene synge, ligesom de gjorde, da de for længe siden havde gudstjenester i kirken. For hvert trin I går ned ad trappen til Kryptkirken, går I 100 år tilbage i tiden. Helt tilbage til dengang, kirken blev bygget omkring år 1060.
Efter at øjnene har vænnet sig til mørket, og I har hørt lidt om Kryptkirkens historie, får I fortalt en bibel-historie. De gamle mure og de levende lys danner rammen for et fortællerum, hvor der er god tid og ro til at fordybe sig i bibelhistorien.
Påsken i billeder
Påsken i billeder er et kunstprojekt med udgangspunkt i den bibelske fortælling om påsken. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Billed- og Medieskole og Skole-Kirke-Samarbejdet.
I forløbet kommer eleverne til at arbejde med påskens forskellige dage. Klasserne kommer på besøg på Aarhus Billed- og Medieskoles atelier, hvor en underviser vil hjælpe eleverne med at udtrykke påskens fortælling og temaer kunstnerisk.
Som afslutning på projektet afholdes en festlig fernisering i Domkirken mandag d. 23. marts 2026.
Re:formation - teser, tro og tvivl
Re:formation – teser, tro og tvivl er et undervisningsprojekt om reformationen til 5. og 6. klassetrin. Projektet blev udarbejdet i anledningen af reformationsjubilæet i 2017, som var 500-året for Martin Luthers opslag af de berømte 95 teser. Teserne satte reformationen i gang.
Undervisningsoplægget er tilrettelagt i fem faser – fem faglige temaer, der introducerer både reformationens forudsætninger, indhold og konsekvenser. Disse er: Verden i 1500-tallet, Martin Luther og Bibelen, Bogtrykkerkunsten, Reformationen i Danmark og Fællessang.
Et hav af følelser - musikteater workshop
Et hav af følelser er et legende, fortællingsstruktureret, sansemotorisk
og musikalsk undervisningskoncept til trivselsunderstøttelse i de brede børnefællesskaber.
Med fortællingen som ramme og musikken som fælles sprog, undersøger vi,
hvordan vi kan hjælpe hinanden med at finde de gode løsninger,
selv når bølgerne går højt, og vi har mistet fodfæstet eller er faret vild.
Workshoppen er mandag formiddag kl. 9.30-12.00
Dagen består af ankomst og 2 dele(kl. 10.00-10.50 og kl. 11.00-11.50)
Mere bæredygtig - FN's verdensmål
Det er svært at leve bæredygtigt.
Natursyn til debat
Naturen er et produkt, en vild kraft, kilde til videnskabelig udforskning, smuk og farlig. Vi beskriver naturen på mange måder. I dette forløb skal eleverne arbejde med, hvordan forskellige natursyn påvirker, hvad vi sætter fokus på, og hvilke konsekvenser det har for naturen.
Det danske sundhedssystem
Rammen for workshoppen “Det danske sundhedssystem” er en rejse gennem fortid, nutid og fremtid. Formidleren tager eleverne med rundt i museet, hvor de oplever sygdomsforebyggelse og -behandling i et historisk perspektiv.
Første stop er epidemier, og hvordan de blev håndteret. Vi slår ned på blandt andet tuberkulose og AIDS, på den banebrydende og dengang kontroversielle opdagelse af bakterier og udviklingen af vacciner.
Verdensmål i øjenhøjde
FN har vedtaget 17 nye mål for en bedre verden inden 2030. Det er blevet kaldt den mest ambitiøse plan for klodens fremtid nogensinde, og dens realisering kræver handling på alle niveauer. Politikere og parlamenter, foreninger og græsrødder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner - alle, inklusiv dig og mig, kan være med til at tage ansvar for, at Verdensmålenes visioner bliver til virkelighed.
Kære krop, svære krop
Rammen for læringsforløbet er Steno Museets udstilling “Kære krop, svære krop”. Her formidles forskellige tiders kropsidealer i et kulturhistorisk og samfundsmæssigt perspektiv, og hvordan de har udviklet sig frem til i dag. Eleverne forholder sig aktivt til spørgsmål om, hvor kropsidealer kommer fra, hvordan de ser ud, og hvordan de påvirker os.
Kunst i gaden – Byvandring
På denne byvandring med AarhusGuiderne sætter vi fokus på en lang række kendte og mindre kendte kunstværker i byrummet. Bl.a. de mange flotte og spændende gavlmalerier, nogle endda helt nymalede
Hør om Aarhus’ mange kunstskatte – nogle kendte og synlige, andre gemt i byens krinkelkroge og baggårde. Nogle, du har set mange gange, men ikke kender historien bag – andre, som du skal kigge op, kigge ned eller gå på opdagelse efter.