I dette forløb vil vi give evolutionsundervisningen et praktisk og undersøgende perspektiv, som I kan bruge som reference i jeres undervisning fremadrettet. Vi vil med en komparativ dissektion af en 10-armet blæksprutte give eleverne et indblik i udviklingslinjer, biologisk slægtsskab samt give eleverne en forståelse af, og håndgribelige eksempler på begreberne konvergent og divergent udvikling.

Forløbet kan bruges som en introduktion til emnet evolution, men er især velegnet, når eleverne har stiftet bekendtskab med begreber som naturlig selektion, klassifikation og variation.

Tang er fremtidens bæredygtige ressource. I vores undervisningsemne om alger for ungdomsuddannelser dykker eleverne ned i tangs store potentiale og stiller skarpt på tangarternes alsidige livscyklusser.

I vores undervisningsforløb "Det alsidige algeliv" gennemgås tangs biologi samt dets potentiale på teknologiske og miljøbeskyttende områder med fokus på tangarternes forunderlige livscyklusser. Forløbet sætter desuden tangproduktion i forbindelse med FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Sammen med vores underviser skal vi rundt i Kattegatcentrets udstilling og kigge på de spændende og seje hajer. Vi møder danske hajer, som vi endda kan få lov at røre i vores rørebassin. Men turen går også omkring vores store, tropiske hajer, som vi undersøger nedefra. Vi lærer blandt andet at kende hajerne fra hinanden, og om hvordan de går på jagt.

I denne workshop bliver eleverne introduceret til de små yndige BeeBots. Der bliver leget med robotterne på forskellige baner/labyrinter, og sammen lærer børnene at kode robotterne til at bevæge sig i en bestemt rute.

Denne introduktion er et bud på en legende tilgang til begynderkodning.

Der er mulighed for at lærer/pædagog og bibliotekar kan samarbejde om indholdet, så det bliver tilpasset fag og emne.

Så er det spisetid! Normalt er det vores dyrepassere, som fodrer Kattegatcentrets dyr, men nu er det elevernes tur til at servere små sildestykker og andet godt fra havet. Det er blandt andet danske hajer og rokker, torsk, fladfisk og krabber, som eleverne skal servicere – og ”kunderne” kan godt være lidt krævende! Kan hummeren for eksempel lokkes ud af sin hule, og skal bambushajen have stukket silden helt op i snuden for at få bid?.

Tusindvis af tons plastik ender hvert år i havet og nedbrydes langsomt til mikroplastik, som med havstrømme spredes rundt på hele kloden. Med stereoluppen zoomer vi ind på problemet, når vi åbner op for en sild og identificerer mikroplastik i fiskens fordøjelsessystem.

I dette forløb lærer eleverne at forstå de formler, som de anvender til udregninger. Det er nemlig meget lettere at anvende formler, som man forstår.
Eleverne vil på denne måde blive bedre forberedt til at møde matematikundervisningen i gymnasiet.

Hvem drømmer ikke om at gå rundt med lommelygter blandt hajerne i det store, nattemørke Kattegatcenter? Nu kan drømmen blive til virkelighed – og ja, også til en drøm. Godt og vel 8000 elever bliver hvert år bidt af hajer, når de overnatter her hos os. Og det er ikke så sært. Akvarierne er dobbelt så flotte i natbelysningen, og det er super fascinerende at sove i hajtunnellen med kun seks cm til de store dyr eller ved siden af rørebassinerne, hvor det forunderlige liv både kan ses og høres. Men inden, vi sover, må vi lige høre en masse om hajerne!

Wow – magiske blæksprutter! I skolelaboratoriet dissekerer eleverne en 10-armet blæksprutte og lærer om blækspruttens mange tilpasninger. Hvad bruger en blæksprutte blækket til, hvor stor er hjernen, og hvor sidder næbet?

Vi skal også ned og fascineres af Kattegatcentrets egen 8-armede blæksprutte, Octopus vulgaris, og lære om hvor klog, stærk og nysgerrige blæksprutter er.

Vi kommer omkring centrale emner som form og funktion, respiration, kredsløb, reproduktion og fødesøgning. Undervejs samles der op i plenum, og eleverne fortæller, hvad de har fundet ud af.

Vi hører om, hvad de enkelte dyr er særligt gode til. For eksempel er dolkhalen verdensmester i at overleve, Pighvarren er ekspert i at gemme, og sømrokken kan finde mad, selvom det er godt gemt i sandet.

Alle kan være med, og vi tager os god tid til de enkelte stationer, hvor der undervises. Vi vægter til de mindste, at den taktile og sanselige oplevelse taler for sig selv. For at forstå, hvorfor en søstjerne ikke er en lækkerbisken for ret mange dyr, er man nødt til at have den i hånden. Derfor giver vi os tid og gør os umage med den gode oplevelse i mødet med vores dyr..