Konference - en hyldest til læreren

Navn
Aarhus Teater

Deltag i vores anderledes skoledag, hvor vi hylder læreren og lader inspirationen flyde frit mellem indsigtsfulde oplæg, skarpe debatter og overraskende indslag. Vi slutter af i (scene)kunstens verden med at se Aarhus Teater og Christian Lollikes Reumertvindende forestilling Skolekomedien, der er baseret på autentiske fortællinger fra lærere og elever over hele landet.

FORELØBIGT PROGRAM

Filmworkshop for modtageklasser

Navn
Aarhus Billed- og Medieskole

Workshoppen introducerer formmæssige virkemidler i kortfilm, med sprogstimulering som en naturlig del. Den første dag hos os, lærer eleverne filmsamarbejde, gennem optagelse og sammensætning af få klip ad gangen. Det er grundlæggende tekniske og æstetiske virkemidler. Hjemme arbejder eleverne med enkle øvelser, med vores materiale som inspiration. Den sidste dag hos os udvider og finpudser vi med flere metoder, virkemidler, og ser lidt på plot, karakter og drama.

Fantasiordbogen for modtageklasser

Navn
Aarhus Billed- og Medieskole

På workshoppen 'Bogstaveligt talt - Fantasiordbogen' laver vi grafiske tryk med bogstaver, som dekoreres med farver og mønstre. Vi bruger bogstaverne, og ikke mindst vores fantasi, til at finde på skøre ord og deres betydning. Afslutningsvis samles alle ordene i en hjemmesyet fantasiordbog, som klassen får med hjem.

Vitello

Teaterforestillingen "Vitello" spiller igen i Musikhuset Aarhus i foråret 2026. Forestillingen er baseret på Kim Fupz Aakesons populære bøger af samme navn. Bøgerne bruges flittigt i de første klasser i folkeskolen - ligesom de er rigtig populære børnebøger på biblioteket og som højtlæsning hjemme.

Vitello hedder Vitello, fordi Mor har boet i Italien i to måneder, dengang hun var meget ung og vist også meget smuk. Men nu bor Mor i Danmark i et rækkehus ved siden af ringvejen, hvor der kører mange biler.