Kroppen i dansk
Et teaterpædagogisk forløb over fire gange halvanden time, hvor eleverne sætter krop på fire danskfaglige begreber (personkarakteristik, komposition, tomme pladser og perspektivering).
Format:
Hvert modul starter med teateropvarmning i form af lege og øvelser, som alle har fokus på krop, fantasi, kreativitet og samarbejde. Herefter arbejdes der kropsligt med dagens danskfaglige overskrift.
Hver gang sluttes af med, at eleverne viser deres arbejde for hinanden.
Trivsel og Social Sensibilitet
I dette forløb arbejder vi med dramatiske øvelser og fiktionsspil med elevernes fornemmelse og evne til at aflæse alt dét, der er på spil i vores kommunikation heriblandt kropssprog, udstråling, social status og betoning af alt dét, vi siger.
Vi bruger teaterøvelser til, på en sjov og engageret måde, at gå på opdagelse i alle de spændende nuancer, som vores sociale samvær byder på – dig, mig og alt det der sker imellem os.
Teaterværksted
I dette forløb arbejder eleverne gennem teaterlege og øvelser med kreativitet og der sættes fokus på fantasi og samarbejdsevne.
Forløbet udfolder sig over fem undervisningsgange med følgende overskrifter:
- Teaterbasisøvelser; krop, fantasi, rum
- improvisation; leg og lyt
- karakterudvikling; fantasi og krop
- Skab scener; fantasi og samarbejde
- Turboteater; visning i klassen
Historier og dramatiske situationer
En enkeltstående teaterpædagogisk workshop til eksempelvis en fagdag eller til danskundervisningen. En workshop, hvor elever får gang i krop og fantasi via lege og dramapædagogiske øvelser. Der arbejdes med at finde på sammen, digte historier og skabe små scener med dramatisk konflikt i grupper. Der arbejdes både med øvelser, hvor alle er i gang på gulvet samtidigt, og med øvelser hvor eleverne i grupper laver små sceniske produkter, som de viser for hinanden i klassen.
Turboteater - fra idé til forestilling
En samlet teaterworkshop med fart over feltet, hvor eleverne på 4 lektioner i træk skaber deres egne små forestillinger. Med afsæt i konkrete kropslige teaterfaglige redskaber udvikler eleverne hver sin dramatiske karakter.
Gennem kreativt samarbejde i mindre grupper sætter eleverne deres karakterer i spil og skaber små scener, som sættes sammen til to forestillinger. Workshoppen afsluttes med, at grupperne viser for hinanden på klassen.
Skab en scene med dramatisk konflikt
“Skab en scene med dramatisk konflikt” er en enkeltstående teaterpædagogisk workshop til eksempelvis en fagdag eller til danskundervisningen. En workshop, hvor eleverne får gang i krop og fantasi via lege og dramapædagogiske øvelser. Der arbejdes med at finde på sammen, digte historier og skabe små scener med dramatisk konflikt i grupper. Der arbejdes både med øvelser, hvor alle er i gang på gulvet samtidigt og med øvelser, hvor eleverne i grupper laver små sceniske produkter, som de viser for hinanden i klassen.
Eventyrligt Trivselsforløb
Forløbet “Eventyrlig Trivsel” består af fem små eventyrlige teaterhistorier for indskolingen - alle med temaer om trivsel. Vi bruger krop, leg og fantasi i et teaterpædagogisk forløb som en legende tilgang til at øve os i sociale kompetencer og i kunsten at lege med hinanden.
[pAp]-[kAs]
"Det er den mest fantastiske forestilling jeg har været med til. Både vuggestue og børnehavebørn var fanget fra start til slut!"
- pædagogisk leder i aarhusiansk institution.
Dansk kolonitid: Kampen om Grønland
Grønland: Kampen om Grønland
Nationalfølelse, identitet, politik og oprør spiller en stor rolle i de fire unge grønlænderes liv. Rapperen Josef ønsker Grønlands selvstændighed i forhold til Danmark og har sammen med sin kæreste Paninnguaq fået traditionelle ansigtstatoveringer.
Teaterøvelser som læringsredskab
Kursus for lærere og pædagoger, hvor deltagerne præsenteres for en vifte af teaterpædagogiske øvelser, som alle kan implementeres direkte ind i klassens læringsrum. Øvelserne præsenteres i deres grundform med efterfølgende refleksion over, og forslag til, hvordan de konkret kan bruges i bearbejdningen af en tekst eller et emne i undervisningen.
Kurset falder i tre dele: