Fra sædelighedsfejde til samtykkedebat
Om seksuelle ligestillingsdebatter fra 1800-tallet til i dag
Danskernes syn på seksualitet og samliv har ændret sig betydeligt gennem historien. I dette forløb tages eleverne med på en rejse tilbage i seksualitetshistorien med udgangspunkt i udvalgte seksuelle ligestillingsdebatter, der har formet vores opfattelser af køn og sex i dag.
Samling på Gennembruddet
Undervisningsforløbet imiterer tilblivelsen af en udstilling - gruppearbejdet bliver en kurateringsproces og fremlæggelse bliver til fernisering.
Evolution under neglene
I dette forløb vil vi give evolutionsundervisningen et praktisk og undersøgende perspektiv, som I kan bruge som reference i jeres undervisning fremadrettet. Vi vil med en komparativ dissektion af en 10-armet blæksprutte give eleverne et indblik i udviklingslinjer, biologisk slægtsskab samt give eleverne en forståelse af, og håndgribelige eksempler på begreberne konvergent og divergent udvikling.
Forløbet kan bruges som en introduktion til emnet evolution, men er især velegnet, når eleverne har stiftet bekendtskab med begreber som naturlig selektion, klassifikation og variation.
Det alsidige algeliv
Tang er fremtidens bæredygtige ressource. I vores undervisningsemne om alger for ungdomsuddannelser dykker eleverne ned i tangs store potentiale og stiller skarpt på tangarternes alsidige livscyklusser.
I vores undervisningsforløb "Det alsidige algeliv" gennemgås tangs biologi samt dets potentiale på teknologiske og miljøbeskyttende områder med fokus på tangarternes forunderlige livscyklusser. Forløbet sætter desuden tangproduktion i forbindelse med FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
Byvandring - Aarhus under besættelsen
Her fortælles overordnet om de fem besættelsesår og om, hvordan det var at leve i en besat by. Der fortælles om skumle sortbørshandlere, om tyskerne, modstandsbevægelsen og den tyske terror, der ramte byen mod slutningen af krigen. Byvandringen afsluttes på Bispetorvet, hvor der fortælles om de dramatiske dage omkring befrielsen.
Natursyn til debat
Naturen er et produkt, en vild kraft, kilde til videnskabelig udforskning, smuk og farlig. Vi beskriver naturen på mange måder. I dette forløb skal eleverne arbejde med, hvordan forskellige natursyn påvirker, hvad vi sætter fokus på, og hvilke konsekvenser det har for naturen.
Besøg på Besættelsesmuseet med introduktion
Ved besøg med introduktion på Besættelsesmuseet får gruppen museet helt for sig selv, og eleverne kan frit udforske udstillingerne.
Museets guide giver en kort introudktion til museet og besættelsestidens Aarhus. Derudover fortælles om dengang Besættelsesmuseets bygning var hovedkvarter for det frygtede tyske sikkerhedspoliti.
Boksetime
FAK´s boksetime er en introduktionstime til boksning, hvor alle kan deltage uanset størrelse og temperament. Timen er bygget op som træningen i en bokseklub, men uden at man slår på hinanden.
Særrundvisning: Fregatten Jylland som Hybrid
Få fortællingen om fregatten Jyllands status som hybrid i en brydningstid. I sin samtid var skibets konstruktion både gammeldags og nytænkt, ligesom datidens politiske brydninger blev afspejlet i selve livet ombord. Under denne særrundvisning fortælles der både om, hvordan det var at leve og arbejde på skibet, da det sejlede og hvordan det er at arbejde på museumsskibet i dag.
Særrundvisning: Livet Ombord 1862-1887
På denne rundvisning kommer I helt tæt på, hvordan livet var ombord på fregatten Jylland for datidens søfolk. Her ligger fokus på fortællinger om søfolkenes rejse, fra påmønstring til ankomst i Dansk Vestindien til hjemkomsten og på alt, hvad der kunne ske undervejs. Hør om det faste hierakis betydning, om straffereglerne for menige og officerer, og om lægens omfattende rolle på skibet.