Skattejagt for minimatroser

Skattejagt for minimatroser er en sjov og legende måde at lære om historie på.
I fortællingen er der ledetråde, og hvis børnene lytter godt efter, kan de finde 6 forskellige nøgler gemt på skibet, som til sidst kan åbne kongens skattekiste fyldt med ”guldmønter”.

Børnenes Havn - Naturaktiviteter med vært

Åbner 1. april 2025

Blå naturaktiviteter i børnehøjde. Se muslinger rense grumset vand, fang krabber og se dem løbe om kap i den store 7-sporede krabbevæddeløbsbane, lær at kende forskel på krabbers køn, lån en vandkikkert og kig på livet under vandoverfladen eller gå på natureventyr på egen hånd på havnen.

Skibsdrengens liv ombord

Rundvisning på fregatten Jylland for de mindste

Skibsdrengens Liv er en sanselig og dialogbaseret rundvisning kombineret med små fortællinger om, hvordan drenge i alderen 12-14 år arbejdede ombord på fregatten Jylland i gamle dage.

Undervejs bliver der set og rørt på genstande, så historien bliver mere konkret og nærværende for børnene.

Få besøg af: Da Lilleræv blev STOREBROR

Navn
Mit Teater

Da Lilleræv blev STOREBROR er en livsbekræftende historie om at være sig selv!

Da Lilleræv bliver storebror, stjæler hans nye lillesøster mors kærlighed. Lilleræv går alene ud i skoven, hvor han møder fru Hjort, der på utraditionel vis hjælper ham med at genvinde kærligheden:)

Læs mere om forestillingen: https://mitteater.com/Lilleraev.html

Støttet af Statens Kunstfond.

 

Grejbase, Børnenes havn

Nu kan I besøge grejbasen som ligger ved Børnenes havn på Aarhus lystbådehavn. 

Grejbasen er et tilbud til dagtilbud i Aarhus kommune. Beliggenheden lægger op til leg og aktiviteter i området omkring Aarhus lystbådehavn, træskibshavnen og fiskerihavnen. Der er offentlig adgang til området og det store telt, som I kan bruge til ophold. Der er bord/bænkesæt udendørs og så er der nem adgang til vandet, hvor I kan fange krabber, kikke i vandkikkerter og meget mere.

Den Standhaftige Tinsoldat

Navn
Den Gamle By

Tag med på en legende og eventyrlig rejse 

H.C. Andersens eventyr om Den Standhaftige Tinsoldat, fortælles gennem en legende tur i Den Gamle By af en underviser i dragt, som den så ud i 1800-tallet. Undervejs tager børnene sammen med underviseren på opdagelse efter steder, hvor både den smukke ballerina, den sure trold og den farlige vandrotte fra eventyret levendegøres og skaber rum for fantasi og dialog. Børnene vil undervejs blive involveret i historiefortællingen og får indblik i historien og livet som barn i 1800-tallet på en nærværende måde.

Sølyst - Naturaktiviteter med vært

Naturaktiviteter i børnehøjde

Om torsdagen vil der i tidsrummet kl. 9-13 være mulighed for at møde en vært på Sølyst (Louisevej 100 i Brabrand).

Vi åbner op for grejbasen, madpakkerum, toiletter mm. og inviterer til både leg og læring i de naturskønne omgivelser på området, hvor der vil være aktiviteter for alle. 
Besøg dyrene, udforsk Krible Krable-land, lav mad over bål, besøg fugletårnet, gå på natureventyr og meget mere. 

Indendørs bevægelseslandskab for børn

Mulighederne er mange - også for de helt små: Du kan bl.a. klatre på klatrevægge og tredimensionelle klatremøbler, kravle en tur gennem musetrappen, prøve det fjedrende gulv, gynge i små gynger og hængekøjer, rutsje, hoppe på stortrampolin i gulvhøjde og på bløde skummadrasser, finde vej gennem labyrinter eller hoppe ned i skumgrave m.m. De voksne indbydes til at være med og guide børnene i brugen af rummet.