Lav en svampekniv med tilhørende børste 1+2

Vi laver en svampekniv i friskt træ med en tilhørende børste. I første forløb laver vi kniven og i det følgende forløb laver vi en børste, der passer til. Vi laver også en lille skede, der kan beskytte knivklingen og fingrene. Den laver vi af pilebark.
Børsten bliver lavet i samme træsort som knivskæftet (typisk ahorn eller hassel) og bindes med hestehår og tynd ståltråd. 
Vær opmærksom på at skolen selv skal betale for knivklinger på dette forløb - se under pris/detaljer.

Hver klasse kan søge maks et forløb pr. skoleår

Bøger & Begejstring

Skal dine elever inspireres til læsning? 

Bøger & Begejstring handler om at inspirere til nye læseoplevelser på en måde, hvor eleverne deltager aktivt.

Formålet er at "sparke" til læselysten, og at eleverne møder litteraturen på en anderledes måde.  

Aftal med biblioteksformidleren, hvis man har særlige ønsker til sin klasse! 

Grafik, design og trykmetoder - Lasertryk.dk

Besøg et trykkeri, og giv dine elever et indblik i hvordan det de lærer i billedkunst bruges i virkeligheden

I dette forløb til billedkunst "Grafik, design og trykmetoder" arbejder eleverne med briktryk og linoleumstryk, hvor de skal lære om lag-på-lag tryk, og hvordan man kommunikerer et visuelt budskab. Klassen skal undervejs i forløbet besøge et trykkeri eller en grafisk virksomhed, hvor de bliver klogere på, hvordan man arbejder med grafisk design samt hvilke forskellige trykmetoder, der bliver anvendt i en design og/eller trykproces.

Naturfagsmaraton

Navn
Pædagogik, Undervisning og Fritid

Naturfagsmaraton er et undervisningsforløb i matematik, håndværk og design og natur/teknologi for elever i 5. og 6. klasse. Naturfagsmaraton giver elever og lærere erfaring med undersøgende og praktisk undervisning, hvilket øger elevernes interesse og motivation for de naturvidenskabelige fag. 

Salaam Filmfestival i Aarhus

Navn
Salaam Film og Dialog

Salaam Filmfestival inviterer elever og lærere til stærke, oplysende og tankevækkende filmoplevelser og personlige møder med vores flerkulturelle oplægsholdere, der udfordrer stereotyper og nuancerer holdninger. Alle vores film rejser aktuelle diskussioner under et eller flere af FN´s verdensmål. 
Film- og dialogarrangementerne afholdes i DOKK1 og Øst for Paradis i perioden 19. - 21. januar 2026. 
Læs mere om filmene herunder og book dine billetter allerede nu!

Folkedans på skemaet

Navn
Den Kreative Skole Aarhus og Musikskolen Laura

Vi sætter gang i forsamlingen med instruktion af an lang række forskellige folkedanse og gør det i en festlig og afslappet atmosfære. "Duo Kapela" spiller traditionel musik fra bl.a. Danmark, England, Polen, Frankrig og Balkan og instruerer i bl.a. balkan-kædedanse i skæve taktarter, polsk klappedans, engelske rækkedanse med fart over feltet og gamle danske kreds-/ kvadrilledanse og sanglege.

Adelsskolen

Navn
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum

Tag eleverne med på en rejse tilbage til en tid, hvor konger og adelsfolk regerede Danmark, og hvor livet på de danske herregårde var præget af ufred og ulighed. På Gammel Estrup skal eleverne, ved hjælp af kreative og kropslige øvelser, forberede sig på både hverdagslivet, krigen og politiske forhandlinger i overgangen fra middelalderen til renæssancen i Danmark. 

Jul på Gammel Estrup

Navn
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum

Stuepigen eller tjeneren tager eleverne rundt i de julepyntede stuer og sale og fortæller, hvordan både tjenestefolk og herskab fejrede jul i det store hus i 1918. Under omvisningen vil børnene høre om juletraditioner gennem tiden med fokus på familien på Gammel Estrup. Gammel Estrups julefortælling forankres igennem undersøgende, kreativt, sanseligt og æstetisk værkstedsarbejde.

 

Den Blå Skole, sejlads og vandaktiviteter

I sejlbådene, i kajakken og på sup-boardet bliver I udfordret både individuelt og som klasse. Sammen skal I styre fartøjet, sætte sejl og navigere på Aarhus Bugt. Der er masser af opgaver ombord, så der er brug for at hele besætningen arbejder sammen.
Udover at sejle jolle og styre kajakken, lærer I selvfølgelig også en masse om de naturfænomener, der har betydning for, om fartøjet rent faktisk sejler derhen, hvor I ønsker.
Det handler om samarbejde, innovation og problemløsning - og masser af sjov, bevægelse og læring!