Space cowboy

I fremtiden er rummet det eneste sted, hvor man virkelig kan være offline. Rejsebureauet Cosmic Cruise tilbyder skræddersyede dannelsesrejser for dem, der længes efter en pause fra den digitale verden. 

Kill your Darlings - Collage

OBS: Dette er ikke en workshop, men et undervisningsmateriale I selv kan bruge i klassen.

Papir- og tekstilkunstner Gitte Lægård har med støtte fra Statens Kunstfond og Børnekulturhuset lavet et undervisningsmateriale, som vi stiller gratis til rådighed for skoler. Det er designet til selvstændig brug i undervisningen og kan downloades som PDF sammen med tilhørende videoer nederst på siden. 

Gerdas rejse

En eventyrlig teaterinstallation baseret på H. C. Andersens 'Snedronningen'

Følg spejlsplinterne gennem dryppende isgrotter, rosendufte og dyb birkeskov omgivet af tæt mørke og funklende lys. En labyrintisk rejse i Gerdas fodspor. Gerda, der med sin varme og sin urokkelige kærlighed overvandt hekseri, røvere og Nordpolens isnende kulde for at nå frem til Snedronningens slot. 

'Gerdas rejse' fik Reumert Prisen for Årets Børne-/Ungdomsforestilling 2017. 

Min søster er en havfrue

Oplev en intens, rørende og smuk forestilling med skuespiller Lars Dammark.

Min søster kan holde vejret i 3 minutter og 46 sekunder.
Hun kan dykke helt ned til bunden.
Min far siger, hun er som en søløve.
Min mor synes, hun er en rigtig vandhund.
Og så smiler de begge to og ugler min søster hår.
Der er ingen, der ugler mit hår.
Hun er irriterende, min søster.

Androkles og løven

Læg dig i en hængekøje for at mærke og høre og se en medrivende historie om slaven Androkles.

Hed som en ovn
Trøstesløs tør
Et glødende sandhav
under solens ildebrand
Ikke et træ, der kan give kølende skygge
sådan er Libyens ørken.

Årets juleforestilling: Julen findes ikke

Navn
Aarhus Teater

Udsolgt

Julen findes ikke - en mystisk julekomedie er en helt ny og fantastisk fortælling om to børns jagt på den fortryllende jul, som alle de arbejdsomme voksne næsten helt har glemt. 

For at sikre velfærden, når ældrebyrden vokser, har statsmedister Helga Antonsen afskaffet alle helligdage – også julen. Folk skal arbejde, arbejde, arbejde og ikke holde fri, og børnene har ubegrænset skærmtid, så de ikke keder sig, når forældrene arbejder.

Skolecurling

Børnene lærer teknisk koordination, taktik og bevægelse gennem sjov introduktion og øvelse i curling. På denne måde har børnene et godt kendskab til spillet, når de er færdige. Forløbet deles op i enkelte moduler, hvor der øves "slide" (skud), fejning, skipning, regler, lege med mere.

Curling for skoler i Aarhus Kommune, foregår i skøjtehallens skole-åbningstid kl. 9.00-14.30 på hverdage.

Grejbase - Børnenes Havn

Denne grejbase befinder sig ved området omkring Aarhus Lystbådehavn, træskibshavnen og fiskerihavnen, med en bro ud i vandet. I grejbasen findes bålgryder, sav og økse samt trefod. Derudover er der grej til forskellige naturaktiviteter såsom vandkikkerter, rejehov, krabbestænger, bestemmelsesduge, små akvarier, undersøgelsesbakker og redningsveste. 

Hver tirsdag er grejbasen bemandet med en vært / naturformidler - se mere om dette her.