Badminton i skolen/SFO
Badminton målrettet jeres skole eller SFO – alle klassetrin.
Timerne planlægges ud fra jeres ønske og kan bruges som en del af den normale idrætsundervisning eller som et badmintontema. Det er en god idé, at skolen har en eller flere idrætslærere til stede på dagen, som kan hjælpe ned afviklingen. DGI sørger for nogle hyggelige og aktive timer og tager hensyn til, at mange af børnene ikke har spillet badminton før. Skolen skal sørge for hal, og instruktøren medbringer ketsjere og bolde.
Unikt tilbud i dans på jeres skole
Vil I have et boost til jeres undervisning i Dans og udtryk (Fælles Mål for idræt)?
Så kan Dansk Skoleidræt Østjylland tilbyde en danseworkshop fyldt med ekspressive danseaktiviteter, der tilgodeser elevernes danseglæde og har et fagligt
fokus. Tilbuddet er gratis for medlemmer af Dansk Skoleidræt Østjylland.
Undervisningen varetages af vores dygtige danseinstruktør Elise Anesen
"Bjergenes" hemmeligheder!
Mols Bjerge – en 100.000 år tidsrejse på få timer!
Dans for alle klassetrin
Skal din klasse have nogle gode oplevelser med dans og kreativ bevægelse?
Vi kan tilbyde workshops og små forløb for skolebørn i alle aldre.
Besøg genbrugsstationen i Lisbjerg
Klassen oplever en helt ny og moderne genbrugsstation og hører om hvad der sker med vores affald, når det sorteres og genbruges. Vi viser rundt på pladsen, og mens eleverne kigger i containere, fortæller vi historier om sortering og formidler på den måde faglig viden til de mange sanseindtryk.
Selve genbrugsstationen er, som en af de første i verden, lavet af genbrugsmaterialer.
Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM
Besøg genbrugsstationen i Malling
Klassen oplever genbrugsstationen i Malling og hører om hvad der sker med vores affald, når det sorteres og genbruges. Vi viser rundt på pladsen, og mens eleverne kigger i containere, fortæller vi historier om sortering og formidler på den måde faglig viden til de mange sanseindtryk.
Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM
Atletik - Løb, spring og kast i folkeskolen
Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i Fælles Mål for faget idræt, og fundamentet for aktiviteterne er atletikkens grundlæggende discipliner – løb, spring og kast.
Atletikinstruktører fra Aarhus 1900 Atletik forestår såvel planlægningen af hele forløbet samt en stor del af den praktiske undervisning af eleverne. Sideløbende giver forløbet idrætslærerne inspiration og kompetence til udviklingen af den daglige pædagogiske praksis – ”praktisk kompetenceudvikling på hjemmebane”.
Lav din egen snittekniv
Vi laver en fin og funktionel snittekniv med et blad i rigtigt stål og skæfte af friskt træ. Vi laver også en lille skede af birkebark, pilebark eller andet brugbart.
Kroppen i dansk
Et teaterpædagogisk forløb over fire gange halvanden time, hvor eleverne sætter krop på fire danskfaglige begreber (personkarakteristik, komposition, tomme pladser og perspektivering).
Format:
Hvert modul starter med teateropvarmning i form af lege og øvelser, som alle har fokus på krop, fantasi, kreativitet og samarbejde. Herefter arbejdes der kropsligt med dagens danskfaglige overskrift.
Hver gang sluttes af med, at eleverne viser deres arbejde for hinanden.
Trivsel og Social Sensibilitet
I dette forløb arbejder vi med dramatiske øvelser og fiktionsspil med elevernes fornemmelse og evne til at aflæse alt dét, der er på spil i vores kommunikation heriblandt kropssprog, udstråling, social status og betoning af alt dét, vi siger.
Vi bruger teaterøvelser til, på en sjov og engageret måde, at gå på opdagelse i alle de spændende nuancer, som vores sociale samvær byder på – dig, mig og alt det der sker imellem os.