Forskning og hva' så?
Laboratorieøvelser i Biologi
Man kan vælge mellem 3 forskellige laboratorieøvelser.
- Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
- Kabelbakterier
- Mendels love og koblede gener i Drosophila melanogaster
Populationsbiologi
Vi skal finde en forståelse for hvordan arter og mennesker, spiller sammen med deres omgivende miljø, samt hvordan ændring på disse faktorer har betydning for biodiversiteten.
Hvordan spiller arter og mennesker sammen med deres omgivende miljø, og hvordan påvirker ændringer i disse faktorer den biodiversitet, vi ser omkring os? I dette forløb dykker vi ned i det komplekse samspil mellem organismer og deres miljøer og undersøger, hvordan både naturlige og menneskeskabte ændringer kan have vidtrækkende konsekvenser for livets mangfoldighed på Jorden.
Evolutionsbiologi
Vi skal dykke ned i nogle af de fundamentale mekanismer bag evolution, og undersøge hvordan livet på Jorden har udviklet sig gennem afgørende mekanismer såsom biologisk variation og naturlig selektion.
Rundvisning: Den Globale Baghave
Vi tager eleverne med rundt i udstillingen Den Globale Baghave, og taler med dem om de mange spændende dyr, der er udstillet. Rundvisningen tilpasses deltagerniveauet.
Rundvisningen fokuserer på naturens mangfoldighed på tværs af verden og biomer. Til de yngste børn/elever vil vi fokusere på dyrenes udseende og levesteder.
Ved mellemtrinnet undersøger vi også tilpasninger og biodiversitet, mens vi til udskolingen og ungdomsuddannelser også opfordrer til dialog om historien bag - og formålet med - udstillinger som disse.
Rundvisning: Afrika
Rundvisning i museets udstilling om Afrika-ekspeditionen. Formidleren tager udgangspunkt i museets ekspedition til Kenya og Tanzania i 1947. Formålet med ekspeditionen var at skaffe dyr til museets forsknings- og udstillingssamlinger. Udstillingen er sidenhen opdateret og udviklet. Med rundvisningen opfordrer vi eleverne til at deltage i dialog om formålet med naturvidenskabelige samlinger, forskellen på indsamling i 1947 og i dag, samt det etiske i at nedlægge truede dyrearter til forskningsbrug.
Dataindsamling i felten
Hvert år rammes danske havområder af iltsvind - hyppigst om sommeren og i de kystnære områder. Når et område er hårdt ramt af iltsvind, dør dyrene. Vi tager på en ekskursion til færgelejet på en times tid, hvor eleverne selv udfører en saltprofil og en iltprofil på ca. 10 m. dybde samt et par andre relevante øvelser. Eleverne deles i mindre grupper, så de prøver alle øvelserne.
Ulve i Danmark
Eleverne lærer om ulven – fra dens ankomst i Danmark efter istiden, til dens udryddelse i 1800-tallet og frem til i dag, hvor den er vendt tilbage. Ulven findes i mange former; som rovdyr, som symbol, som glubsk monster og som venlig hjælper, og vi undersøger hvordan vi mennesker har forholdt os til ulven, f.eks. gennem myter og eventyr.
Naturens Superkræfter
Det eneste der overgår fantasi, er virkeligheden. Vi undersøger naturens vildeste superkræfter gennem specifikke dyrearter og egenskaber, og sammenligner med med de velkendte superhelte - og skurke!
REWILDING intro
Med et spændende oplæg og efterfølgende dialog ser vi nærmere på konceptet ”rewilding” eller ”genforvildning,” og undersøger hvordan det fungerer i praksis på bl.a. Molslaboratoriet.
Med ankomsten af landets fremtidige naturnationalparker er det mere relevant end nogensinde før at have styr på begreber som økologiske nicher, nøglearter, biodiversitet, naturpleje, fødenet, og nøjsomhedsarter.
Med dette oplæg tager vi hul på alt dette og mere, gennem dialogbaseret undervisning og smukke billeder – mest fra Molslaboratoriet, men også andre steder i verden, naturligvis.