Vikingemuseet og byvandring
Besøg vikingemuseet på Bispetorv og træd ned i det oprindelige vikingetidens Aros, tre meter under nutidens gadeniveau. Hør bl.a. historierne om Harald Blåtands befæstning og skelettet, som blev fundet midt på gulvet. Få mere at vide om byens volde og indbyggerne i vikingetiden på stedet, hvor historierne foregik.
Forløbet afsluttes med en byvandring og gennem det gamle Aros’ gader fortælles den fascinerende historie om byens opståen og udvikling i vikingetid og middelalder.
Periode: vikingetiden; 800 evt. - 1050 evt.
SydhavnsTour: Byvandring med en hjemløs
Foreningen Gadeliv tilbyder byvandringer med socialt udsatte som guider i Sydhavnskvarteret i Århus. Vi have fokus på social bæredygtighed i byudvikling, som vi er vidne til i Sydhavnen i disse år, samtidig med at guiderne vil have fokus på deres egne oplevelser fra kvarteret med problematikker som misbrug, hjemløshed og psykisk sygdom.
PovertyWalk & foredrag Byvandring med hjemløs
Povertywalk – stemmer fra gaden tilbyder byvandringer med socialt udsatte som guider. Det er givende for både guider og deltagere at høre om udsattes liv med misbrug, psykisk sygdom og hjemløshed. Især er det vigtig, at deltagerne på en PovertyWalk får forståelse for, at socialt udsatte også er en bidragende del af samfundet. PovertyWalk handler også om accept og inddragelse. Povertywalk er blevet en vigtig platform for ikke kun at skabe forståelse for udsattes livsforløb, men også for at skabe gode og varige koblinger til det omgivende samfund.
Aarhus i 1200 år
Kom med på vores ”klassiske” byvandring, hvor vi fortæller om:
Hvad er en kunsthal?
I dette forløb dykker vi ned i Kunsthal Aarhus som kunstinstituition med fokus på, hvordan en kunsthal adskiller sig fra et museum, hvilken kunst der udstilles og hvordan institutionen forholder sig til sin kunstneriske profil. Gennem en introduktion til Kunsthal Aarhus som udstillingssted for samtidskunst, de aktuelle udstillinger og skabelsen af disse udfoldes og diskuteres spørgsmålet "Hvad er en kunsthal?".
Alle aktiviteter er dialogbaserede og varetages af kunstfaglige medarbejdere.
Sprog: Dansk eller engelsk.
Hvad er og hvad kan samtidskunst?
Hvad er samtidskunst? Hvordan definerer vi den og forholder os til den? Hvilken rolle spiller samtidskunst i samfundet - og kan det give en forståelse af den samtid vi lever i? Vi undersøger samtidskunsten i Kunsthal Aarhus' aktuelle udstillinger, hvor vi gennem dialog og diskussion kommer nærmere samtidskunstens forskellige udtryksformer og formål.
Fotografiet som sandhedsvidne
Omvisning:
En medarbejder hos Galleri Image holder et oplæg om det analoge kamera overfor det digitale. Omvisningen vil indeholde:
Rundt om Aarhus Ø – Byvandring
På denne tur med AarhusGuiderne går vi tæt på Aarhus Ø – den nye bydel, der siden 2008 er skudt op i en tidligere containerhavn, og som inden længe vil huse 10-12.000 indbyggere.
Hør om planerne og visionerne bag det omfattende byggeri, og se selv, hvordan resultatet er blevet, og få svar på dine mange spørgsmål.