Qallunology 101
Qallunology 101 – Danske polarforskere og bosættelsesambitioner
Hvordan ser vi kolonihistorien i byens rum – og hvad sker der, når vi ser den gennem grønlandske øjne, kunstneriske greb og kritisk humor?
It's So Cute I'm Gonna Die
IT'S SO CUTE, I'M GONNA DIE
Velkommen til det nuttedes kampplads
BAG DE STORE ØJNE LURER ET OPRØR
Velkommen til en hyper-nuttet verden, hvor high speed high fashion clasher med cute couture. Det nuttede kalder på dig i kraft af dets behov for omsorg. Samtidig vækker det følelsen ‘cute aggression’ – en lyst til at kontrollere og destruere det nuttede.
I flugtens fodspor - På vej mod Europa
Gratis temadag med MUNDU og Læger uden Grænser
Gør dine elever klogere på EU’s fælles asyl- og migrationspolitik, Frontex og de udfordringer, der opstår, når mennesker på flugt møder Europas grænser. MUNDU og Læger uden Grænsers temadag om flugt er en dag, eleverne ikke glemmer lige med det samme.
Grænser og samtykke
Pakke 1: Basis "Grænser og samtykke‟ (60 min)
Undervisningsforløbet fokuserer på personlige og seksuelle grænser.
- Antal: 10-150 elever
- Varighed: 60 minutter
- Pris: 1.800 kr. (inkl. transport op til 50 km)
- 1.000 kr. pr. ekstra time ved oplæg til flere klasser på samme adresse
- Mulighed for skræddersyede løsninger ved større undervisningsbehov
Vikingernes eventyr- Da verden åbnede sig
I små grupper møder eleverne forskellige personer fra vikingetiden. Sammen lærer vi, hvordan forskellige menneskers fortælling fra den samme tidsalder kan variere meget alt efter køn, status og virke. Med det afsæt tager vi på bytur i vikingernes Aros, før vi begiver os ud i verden, med den person fra vikingetiden, som vi måske kender bedst: Vikingekrigeren. Eller gør vi? Hvordan tjener han egentlig sit sølv? På rejsen ned ad Volgafloden, konfronteres vi med nogle ubehagelige sandheder, før vi vender hjem igen. Nu er Danmark ved at blive kristent – men hvilken Jesus tror vikingerne på?
REWILDING intro
Med et spændende oplæg og efterfølgende dialog ser vi nærmere på konceptet ”rewilding” eller ”genforvildning,” og undersøger hvordan det fungerer i praksis på bl.a. Molslaboratoriet.
Med ankomsten af landets fremtidige naturnationalparker er det mere relevant end nogensinde før at have styr på begreber som økologiske nicher, nøglearter, biodiversitet, naturpleje, fødenet, og nøjsomhedsarter.
Med dette oplæg tager vi hul på alt dette og mere, gennem dialogbaseret undervisning og smukke billeder – mest fra Molslaboratoriet, men også andre steder i verden, naturligvis.
Fra sædelighedsfejde til samtykkedebat
Om seksuelle ligestillingsdebatter fra 1800-tallet til i dag
Danskernes syn på seksualitet og samliv har ændret sig betydeligt gennem historien. I dette forløb tages eleverne med på en rejse tilbage i seksualitetshistorien med udgangspunkt i udvalgte seksuelle ligestillingsdebatter, der har formet vores opfattelser af køn og sex i dag.
Samling på Gennembruddet
Undervisningsforløbet imiterer tilblivelsen af en udstilling - gruppearbejdet bliver en kurateringsproces og fremlæggelse bliver til fernisering.
Byvandring - Aarhus under besættelsen
Her fortælles overordnet om de fem besættelsesår og om, hvordan det var at leve i en besat by. Der fortælles om skumle sortbørshandlere, om tyskerne, modstandsbevægelsen og den tyske terror, der ramte byen mod slutningen af krigen. Byvandringen afsluttes på Bispetorvet, hvor der fortælles om de dramatiske dage omkring befrielsen.
Kunst i gaden – Byvandring
På denne byvandring med AarhusGuiderne sætter vi fokus på en lang række kendte og mindre kendte kunstværker i byrummet. Bl.a. de mange flotte og spændende gavlmalerier, nogle endda helt nymalede
Hør om Aarhus’ mange kunstskatte – nogle kendte og synlige, andre gemt i byens krinkelkroge og baggårde. Nogle, du har set mange gange, men ikke kender historien bag – andre, som du skal kigge op, kigge ned eller gå på opdagelse efter.