Urban industri, folkelighed og forpinte sjæle

Perioden 1870-1920 er uhyre vigtig for Danmarks udvikling og selvforståelse, for det er her, at udviklingen af det danske demokrati og siden det danske velfærdssamfund for alvor tager sin form. Samtidig er det også her, at det enkelte individ ser sig selv som en del af en større befolkningsgruppe på godt og ondt; her at kunsten antager nye former og skaber nye genrer og stilarter, og hvor både fotografiet og filmen får et markant gennembrud.
Workshoppen er et forløb på tre lektioner der tager udgangspunkt i især periodens malerkunst, litteratur og ikke mindst teater og film.