Seksualundervisning
Sex & Samfunds undervisning ruster børn og unge til at forholde sig aktivt og reflekteret til køn, krop, sex og seksualitet og til at kunne træffe gode valg i relation til seksuel sundhed og trivsel med udgangspunkt i oplysning, demokrati og rettigheder.
Sex & Samfunds undervisere går i dialog med eleverne og inddrager dem aktivt i undervisningen. Der bliver bl.a. vist små film, billeder og materialer, der relaterer sig til emnet.
UNO Friluftscenter - grejbank
Grejbanken indeholder udstyr til både dag-, skole- og fritidstilbud.
Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM
Why we wear
”Hello, my name is Yusuf. I am 7 years old. I wear a Kippah. I like to play football.”
Sådan begynder én af de fem små fagbøger, hvor forskellige børn, der hver bærer sin religions karakteristiske (hoved)beklædning, præsenterer sig selv.
I projektet møder eleverne børn fra en jødisk, kristen, muslimsk, buddhistisk og sikh baggrund og stifter bekendtskab med religionerne gennem netop beklædningsgenstande, symboler og hellige steder.
Haven i havet
Haven i havet er et fællesfagligt naturfagsforløb, der er målrettet udskolingen og den fællesfaglige naturfagsprøve. Forløbet er bygget op omkring et besøg i Kattegatcentrets maritime nyttehave, men vi anbefaler, at man arbejder videre med emnet efterfølgende i en elevstyret projektperiode eller ved én eller flere lærerstyrede lektioner. Booker man forløbet, modtager læreren baggrundsviden samt ideer til det videre arbejde.
Grejbase ved Ørnereden
Grejbasens tema er naturen i nærområdet, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter - kun fantasien sætter grænser. Der er bestemmelsesnøgler til insekter, planter og svampe, fangstnet til ture ud til kysten og båludstyr til madlavning. Desuden er der mulighed for at arbejde med jordprøver, sten, fossiler og lære skovens dyr at kende.
Ønsker man at benytte shelteren ved grejbasen, skal denne bookes seperat fra grejbasen.
Hajer på tværs - tværfagligt matematikforløb
Dette forløb kombinerer matematik, natur/teknologi og faglig læsning.
Eleverne får et varieret oplæg om hajer, mens vi går rundt til de forskellige akvarier. Undervejs inddrager vi de levende dyr i dialog og opgaver, ligesom eleverne får lov til at røre ved hajhud, tænder og andre genstande, der styrker forståelsen.
Myrepostyr
Kan du høre myrerne krible og kravle? Kan du dufte, når de taler sammen? Myrer laver faktisk meget postyr her på kloden, og nær dine fødder – så lad os undersøge, hvad de egentlig render rundt og laver.
Myrepostyr inviterer børn på 8-12 år ind i et forunderligt univers af lyd, duft og dans. I en symbiose mellem scenekunst, lydkunst og forskning kommer børnene helt tæt på myrerne i en udendørs og dansende vandringsforestilling. Mens børnene snuser, danser og lytter, åbner de en hemmelighedsfuld verden af fortællinger om nogle af de væsener, vi deler kloden med.
Lydspor - Leg med lyd i bibelske fortællinger
I stort set alle danske kirker findes et orgel. Med sine mange forskellige stemmer og klange kan orglet imitere mange forskellige instrumenter, og dermed spille som et helt orkester. Orglet spiller både til barnedåb, bryllup og begravelse. På den måde udgør orglet lydsporet til ritualer og fortællinger, der tematiserer menneskelige grundstemninger som glæde, sorg, tomhed og fylde. Dette lærer eleverne om på et besøg i den lokale kirke.
Tilpasninger - form og funktion
Hvorfor ser dyrene ud som de gør, hvor lever de, og hvordan genkender vi dem?
Vi kigger på dyrene i børnehøjde, og giver eleverne svar på spørgsmål som “hvorfor er rødspætten helt flad?" eller "hvordan kan det være, at hummeren har to forskellige kløer?"
Vi stiller spørgsmålene til eleverne, når vi kigger på dyrene og undersøger, hvordan man overlever i det blå ocean.
Helmut på flugt
I Bibelen findes talrige fortællinger om flugt, og for mange mennesker i dag er flugt desværre stadigvæk et uomtvisteligt vilkår. Men hvad får et menneske til at bryde op fra hjemmet, lægge alt bag sig og begive sig alene ud på en rejse fyldt med farer for at komme til et fremmed land, uden venner og familie, hvor sproget er ukendt, ensomheden overvældende og fremtiden uvis?