Grejbase ved Ørnereden
Grejbasens tema er naturen i nærområdet, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter udover det - kun fantasien sætter grænser. Der er bestemmelsesnøgler til insekter, planter og svampe, fangstnet til ture ud til kysten og båludstyr til madlavning. Desuden er der mulighed for at arbejde med jord, sten, fossiler og lære skovens dyr at kende.
Bliv inspireret til hvilke aktiviteter I kan lave ved grejbasen, og læs meget mere om den generelle information i filen: Grejbaseoversigt (nederst på denne side)
UNO Friluftscenter - grejbank
Grejbanken indeholder udstyr til både dag-, skole- og fritidstilbud.
Grejbase, Thors Skovhytte
Thors skovhytte har en enestående beliggenhed i skoven - tæt på byen, mellem træerne på en sydvendt skråning ved Thors Mølle i Marselisborgskoven. Skovhytten er ejet af Sport og Fritid - Aarhus Kommune, og fungerer som et grønt foreningshus. Læs nærmere om booking længere nede på denne side
Der er gode muligheder for at lave bålaktiviteter og mad over bål, samarbejdsaktiviteter mm. og så er det naturligt at bruge basen som udgangspunkt for ture i skoven eller til stranden og Den Uendelige Bro, som ligger ca. 10 minutters gang fra basen.
Tangehytten
Tangehytten er den nyeste af Aarhus Kommunes tre lejrskoler (Dyngbyhytten, Dakbjerghytten og Tangehytten).
Hytten ligger på en stor naturgrund med bøge- og egeskov nær Tange Sø og Energimuseet. Energimuseet ligger i cykelafstand fra Tangehytten, så det er oplagt at besøge museet. To lærings- og formidlingsforløb er gratis for Tangehyttens gæster.
Ved siden af hyttens hovedbygning ligger et hus med undervisningslokale og veludstyret laboratorium og grejbank. Herudover er der 40 cykler med tilhørende cykelhjelme og cykellygter til rådighed.
Skattejagt for minimatroser
Skattejagt for minimatroser er en sjov og legende måde at lære om historie på.
I fortællingen er der ledetråde, og hvis børnene lytter godt efter, kan de finde 6 forskellige nøgler gemt på skibet, som til sidst kan åbne kongens skattekiste fyldt med ”guldmønter”.
Skibsdrengens liv ombord
Rundvisning på fregatten Jylland for de mindste
Skibsdrengens Liv er en sanselig og dialogbaseret rundvisning kombineret med små fortællinger om, hvordan drenge i alderen 12-14 år arbejdede ombord på fregatten Jylland i gamle dage.
Undervejs bliver der set og rørt på genstande, så historien bliver mere konkret og nærværende for børnene.
Gammel Estrups Riddere
På Gammel Estrup skal I på en rejse tilbage til middelalderen - dengang gammel Estrup var en vaskeægte ridderborg
Grejbase, Børnenes havn
Nu kan I besøge grejbasen som ligger ved Børnenes havn på Aarhus lystbådehavn.
Grejbasen er et tilbud til dagtilbud i Aarhus kommune. Beliggenheden lægger op til leg og aktiviteter i området omkring Aarhus lystbådehavn, træskibshavnen og fiskerihavnen. Der er offentlig adgang til området og det store telt, som I kan bruge til ophold. Der er bord/bænkesæt udendørs og så er der nem adgang til vandet, hvor I kan fange krabber, kikke i vandkikkerter og meget mere.
Indendørs bevægelseslandskab for børn
Mulighederne er mange - også for de helt små: Du kan bl.a. klatre på klatrevægge og tredimensionelle klatremøbler, kravle en tur gennem musetrappen, prøve det fjedrende gulv, gynge i små gynger og hængekøjer, rutsje, hoppe på stortrampolin i gulvhøjde og på bløde skummadrasser, finde vej gennem labyrinter eller hoppe ned i skumgrave m.m. De voksne indbydes til at være med og guide børnene i brugen af rummet.
Legeland i springsalen
Hos os i DGI-Huset ønsker vi at være en del af din aktive hverdag. I anledning af, at I kommer på besøg, fylder vi hallen med redskaber, så børnene bliver udfordret på både motorik, balance og sanser. I kan løbe, hoppe, springe, kravle, krybe, tumle, grine og meget mere.