Med udgangspunkt i et af de bedst bevarede moselig, Grauballemanden, forsøger vi at finde ud af, hvem han var, hvordan han døde og hvorfor. Sammen undrer vi os over, hvad det vil sige at ofre i jernalderen. Hvad er forskellen på at være et offer for noget og et offer til noget?

Periode: Jernalder 500 fvt.- 800 evt.

1 time: som beskrevet herover

1½ time: Som forløbet på 1 time, men med mere fordybelse i de enkelte stop.

Her anbefaler vi forløbet på 1½ time.

Sammen snakker vi om handel, status og valuta i bronzealderen. Vi følger bronzealderens handelsruter hele vejen fra paladsbyen Mykene og op til ravlandets kyst i Danmark. Med udgangspunkt i tre velbevarede grave fra Borum Eshøj ser vi, hvordan status også kommer til udtryk i døden.
Periode: Bronzealder 1700 fvt.-500 fvt.

1 time: Som ovenstående beskrivelse.
1,5 time: Som ovenstående inklusiv mere tid til at fortælle om gravhøjenes opbygning og betydning samt længere tids fordybelse i de enkelte stop.

Forløbet kan også foregå på engelsk

Tag med på legetøjsmuseum og få sved på panden når vi leger gamle lege 

Hvordan legede børn i gamle dage? Eleverne kan gennem dette forløb få indblik i børns leg gennem historien. Vi går på opdagelse i Den Gamle Bys legetøjsmuseum, og ser hvad børnene legede med for over 100 år siden. Eleverne får undervejs mulighed for at reflektere over forskelle og ligheder i forhold til børns vilkår, lege og legetøj dengang og i dag. Efter besøget på legetøjsmuseet går vi udenfor og leger gamle lege (eller indenfor hvis det regner).

Danmarks Jægerforbund kan tilbyde en dag med leg og læring i naturen. 

Ved besøg på Besættelsesmuseet får gruppen museet helt for sig selv, og eleverne kan frit udforske udstillingerne. 

Museets guide giver en kort introduktion til museet og besættelsestidens Aarhus. Derudover fortælles om dengang Besættelsesmuseets bygning var hovedkvarter for det frygtede tyske sikkerhedspoliti.

Seksualundervisning på KØN

Danskfagligt forløb om køn, magt og sprog

Hvorfor taler vi om ”12-tals piger”, ”tabermænd” og ”fuckbois”, og hvad er en ”feltmadras”, en ”rendemaske” og en ”hanrej”?
Hvad vil det sige ”at mande sig op”, og kan en kvinde også ”have nosser” eller være ”en vatpik”?
Hvorfor knytter mange skældsord og ordsprog sig egentlig til køn og seksualitet?

Seksualundervisning:

• Hvorfor kan man ønske at ændre på sin krop?
• Hvordan kan det være, at vi i dag er mere blufærdige, end vi var i 1970’erne?
• Hvilken betydning har køn for påklædning, og hvorfor er det sådan?
• Hvorfor har kropsidealer ændret sig gennem tiden?
• Hvad kan man gøre for at bryde med stereotype kropsidealer?

Forløbet KROP handler om normer, tabuer og idealer for kroppen i et fortids-, nutids- og fremtidsperspektiv.

I Bibelen findes talrige fortællinger om flugt, og for mange mennesker i dag er flugt desværre stadigvæk et uomtvisteligt vilkår. Men hvad får et menneske til at bryde op fra hjemmet, lægge alt bag sig og begive sig alene ud på en rejse fyldt med farer for at komme til et fremmed land, uden venner og familie, hvor sproget er ukendt, ensomheden overvældende og fremtiden uvis?

1.-2. oktober 1943 slog tyskerne til mod de danske jøder, som det var sket i det øvrige besatte Europa. På denne byvandring fortælles om de aarhusianske jøders flugt til Sverige. Det handler bl.a om en lille jødisk dreng, der blev skjult hos et ægtepar i Aarhus. Drengens forældre flygtede til Sverige og vendte tilbage i sommeren 1945.

På byvandringen fortælles desuden to andre flugthistorier om jødiske familier i bydelen Frederiksbjerg: En skrædderfamilie og en fraskilt, enlig syerske med et lille barn.