Ind i mørket
En ny ungdomsforestilling om racisme, højreekstremisme og radikalisering
IND I MØRKET er en fortælling om en dreng og hans familie, hvis verden forandres, den dag politiet banker på for at anholde den 14-årige. Han sigtes for at opfordre til vold og racisme. Hvordan kunne det komme så vidt?
Lille Kosmos
Du er lavet af stjernestøv. Vidste du det? Alt, hvad du kan se omkring dig, er lavet inden i en stjerne for hundreder af millioner af år siden. Læg dig på ryggen og kig op på stjernerne. Kan du mærke det?
Kosmos er flyttet på landet. Det er kun halvdelen af Kosmos’ familie, der er fulgt med. Kosmos’ mors kæreste og hans bonussøster er nemlig blevet tilbage i byen. Kosmos føler, at han er blevet skåret over i to. Mor siger, at det hele nok skal blive godt.
Gerdas rejse
En eventyrlig teaterinstallation baseret på H. C. Andersens 'Snedronningen'
Følg spejlsplinterne gennem dryppende isgrotter, rosendufte og dyb birkeskov omgivet af tæt mørke og funklende lys. En labyrintisk rejse i Gerdas fodspor. Gerda, der med sin varme og sin urokkelige kærlighed overvandt hekseri, røvere og Nordpolens isnende kulde for at nå frem til Snedronningens slot.
'Gerdas rejse' fik Reumert Prisen for Årets Børne-/Ungdomsforestilling 2017.
En bi•ting
Velkommen til en stor og inddragende fortælling i en lille scenografi.
Han ligger henslængt ved siden af bistadet, med hatten ned over øjnene. Så linder han på hatten og ser på os med ét øje. Tavst.
Han sætter sig op, skyder hatten om i nakken og kommer langsomt på benene. Han tager vand og vaskefad frem, vasker og barberer sig langsomt, og snart begynder børnene at kommentere. En monolog udvikler sig til en intens dialog mellem skuespiller og børn.
Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon
En kærlig hilsen til Karen Blixen – en hyldest til kærligheden, kunsten og livet.
Bjergene lukker sig om en lille by, hvor tavse brune kjoler og sorte frakker kigger duknakket mod jorden; de spiser klipfisk og øllebrød og synger alt for stille i kirken om søndagen.
Men så er der Viola.
Det her er historien om Viola.
Min søster er en havfrue
Oplev en intens, rørende og smuk forestilling med skuespiller Lars Dammark.
Min søster kan holde vejret i 3 minutter og 46 sekunder.
Hun kan dykke helt ned til bunden.
Min far siger, hun er som en søløve.
Min mor synes, hun er en rigtig vandhund.
Og så smiler de begge to og ugler min søster hår.
Der er ingen, der ugler mit hår.
Hun er irriterende, min søster.
Androkles og løven
Læg dig i en hængekøje for at mærke og høre og se en medrivende historie om slaven Androkles.
Hed som en ovn
Trøstesløs tør
Et glødende sandhav
under solens ildebrand
Ikke et træ, der kan give kølende skygge
sådan er Libyens ørken.
Årets juleforestilling: Julen findes ikke
Udsolgt
Julen findes ikke - en mystisk julekomedie er en helt ny og fantastisk fortælling om to børns jagt på den fortryllende jul, som alle de arbejdsomme voksne næsten helt har glemt.
For at sikre velfærden, når ældrebyrden vokser, har statsmedister Helga Antonsen afskaffet alle helligdage – også julen. Folk skal arbejde, arbejde, arbejde og ikke holde fri, og børnene har ubegrænset skærmtid, så de ikke keder sig, når forældrene arbejder.
Nat på Ole Rømer Observatoriet
Hands on-kursus: Kom godt afsted på cyklen
Alt hvad du har brug for at vide, inden du tager din klasse med på cykeltur.
Bliv klædt på til trygt at kunne tage klassen med på cykeltur. På kurset får du værktøj i hånden og prøver enkle tjek og cykelreparationer. Du kommer også ud at cykle en tur, hvor organisering og instruktioner bliver trænet.