Verdensmål i øjenhøjde

Navn
MUNDU - center for global dannelse

FN har vedtaget 17 nye mål for en bedre verden inden 2030. Det er blevet kaldt den mest ambitiøse plan for klodens fremtid nogensinde, og dens realisering kræver handling på alle niveauer. Politikere og parlamenter, foreninger og græsrødder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner - alle, inklusiv dig og mig, kan være med til at tage ansvar for, at Verdensmålenes visioner bliver til virkelighed.

Stjerners liv og død

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Stjerner dannes, lever og dør. Det kan være svært at begribe, når deres liv udspiller sig over milliarder af år. I workshoppen kommer eleverne igennem rejsen fra støv til stjerne. Undervejs kommer vi godt rundt i det ydre rum og møder mange af universets fascinerende fænomener.

Stråling, kernekraft og radioaktivitet

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Workshoppen “Stråling, kernekraft og radioaktivitet” sender eleverne på en aktiv og involverende opdagelsesrejse i udstillingen ”Det nysgerrige menneske”, hvor de skal undersøge forskellige typer af stråling. Fx giver vores lystunnel en sanselig oplevelse af forskellige bølgelængder, og vores tågekammer viser den konstante stråling omkring os. Disse interaktive oplevelser er afsæt for formidlingen af det elektromagnetiske spektrum, lysspektre, stråling og radioaktivitet. 

Kære krop, svære krop

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Rammen for læringsforløbet er Steno Museets udstilling “Kære krop, svære krop”. Her formidles forskellige tiders kropsidealer i et kulturhistorisk og samfundsmæssigt perspektiv, og hvordan de har udviklet sig frem til i dag. Eleverne forholder sig aktivt til spørgsmål om, hvor kropsidealer kommer fra, hvordan de ser ud, og hvordan de påvirker os.

Stjerners liv og historier i Planetariet

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Kom og oplev det bedste, stjernehimlen har at byde på. I Planetariet lærer eleverne om universets fænomener og ser de fjerne stjerner på nattehimlen lidt tættere på. Vi følger en stjerne fra dens dannelse ud af gastågerne i rummet, indtil den går til grunde milliarder af år senere. Undervejs møder eleverne andre stjernetyper og får udpeget, hvor de er på stjernehimlen.

Planetarium: Stjernehimlen i aften

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Dagslys er intet problem for at kigge på stjernehimlen, når man har et planetarie. Her oplever eleverne den aktuelle stjernehimmel over Danmark, og sammen med en formidler går de på opdagelse blandt stjernerne og lærer om universets utrolige fortællinger.

En stjerneprojektor gengiver en tro model af stjernehimlen. Eleverne udforsker den aktuelle stjernehimmel, og måske er en planet eller to synlig for tiden. Desuden hører de om historien bag stjernebillederne med stjernerne som vejvisere og pejlemærker. 

Se op på stjernehimlen

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Børnene taler med formidleren om, hvad man kan se på himlen om dagen, og hvad man kan se om natten. Vi taler også om, hvorfor man mon kan se flere stjerner på landet end i byen, og vi forsøger at finde Karlsvognen og stjernebilledet Store Bjørn. Børnene oplever også en stjerneforestilling i Planetariet.

Historisk Rundvisning

Få fortællingen om fregatten Jyllands lange historie fra krigsskib til kongeskib, fra vrag til kulturarv, om søslag og togter til fjerne lande og om den menige sømands tilværelse og vilkår.

På en historisk rundvisning på fregatten Jylland får I en anderledes, autentisk og følbar historietime.

 

Lav ting af skind og læder

Tilbuddet kan tilpasses jeres behov og ønsker. 

Vi kan for eksempel lave skeder til snitteknive, som I har lavet på et tidligere forløb eller nøgleringe med dyremotiver eller navn. Det er også muligt at fremstille kortholdere af læder eller stager til fyrfadslys. Der er mange muligheder. 

Dette forløb vil være oplagt i forlængelse af et snitteknivsforløb eller forløbet med svampekniv/børste. 
 

Læg mærke til under pris at der er egenbetaling til materialer