Vores Rettigheder
En elevworkshop om børns rettigheder og selvbestemmelse
Vores rettigheder stiller skarpt på børn og unges rettigheder med henblik på at styrke elevernes viden og handlemuligheder i forhold til udvalgte artikler i FN’s Børnekonvention.
Skolestyrken
Et skoletrivselsprogram til hele skolen
Skolestyrken er et skoletrivselsprogram, der tilbyder skoler én samlet indsats til arbejdet med at fremme skoletrivsel og forebygge mobning fra 0. til 10. klasse.
Med Skolestyrken får I et omfattende, grundigt og effektivt trivselsprogram, der går på tværs af alle klasser og hele personalegruppen.
Trivselsforløb
Hvis der er opstået et højt konfliktniveau i en klasse, kan det være en stor udfordring at ændre kulturen.
Og nogle gange er det en fordel at få en udefrakommende til at facilitere det indledende forandringsarbejde.
Børns Vilkårs trivselskonsulenter kan rykke hurtigt ud med Trivselsforløbet, når der er akut behov for at arbejde med problemer i klassen og klassens kultur. Det kan f.eks. være mobning, en hård tone mellem børnene eller udfordringer med fællesskabet.
Rytmik i institutionen
Bring mere musik ind i hverdagen i jeres børnehave, vuggestue, dagpleje eller integrerede institution.
Vi tilpasser et forløb, så I får besøg af en af vores undervisere f.eks. en gang om ugen. I bestemmer længden af forløbet, og hvornår vi skal komme.
I vælger selv, om det er de samme pædagoger som deltager med børnegruppen fra gang til gang – eller om flere skal inspireres. Vi anbefaler dog, at børnegruppen er den samme.
SKRALLEBANG AlTid til børn
SKRALLEBANG AlTid til børn spiller aktive koncerter for børn og deres voksne.
SKRALLEBANG er leg, læring, sang, musik, bevægelse, fantasi, fortælling, GRIN og rigtig god børnemusik!
Lad os lege
Når vi igangsætter lege er glæden altid i centrum. Det skal være sjovt for både børn og voksne og alle skal kunne være med i legen. Det er vigtigt, at få skabt et miljø, hvor børnene trygt kan udfordre sig socialt, kognitivt og kropsligt ved både at fejle og lykkes.
Her er der mulighed for at få en legeekspert på besøg i din børnehave, som inspirerer med gode lege og aktiviteter, og hvordan I kan tilpasse og skrue på lege, så de understøtter forskellige formål og fokuspunkter.
Få besøg af: "Hvis jeg var en Hund"
En sjov og rørende forestilling om drengen Leonard, der er så bange for hunde, at han til sidst ønsker selv at blive en stor stærk hund. Men hvad sker der, hvis hans ønske pludselig går i opfyldelse….?
Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond
Leg med sprog, dans & teater i modtageklassen
“Albue til rød". “Næse til grøn”.
Hvor er mine øjenbryn, og hvor er mine knæ?
Lav en dans af tre billeder: Edderkop, rutchebane og rumraket.
Eller prøv med: Støvsuger, gynge og næsehorn.
… Vi opdager næsten ikke, at vi er sprogskole, for “vi leger jo bare”.
Teater- og danselegene er fokuseret på praktisk sprogindlæring gennem fysisk aktivitet, kombineret med teaterpædagogisk kreativitet, fantasi og leg.
Trivsel og Social Sensibilitet
I dette forløb arbejder vi med dramatiske øvelser og fiktionsspil med elevernes fornemmelse og evne til at aflæse alt dét, der er på spil i vores kommunikation heriblandt kropssprog, udstråling, social status og betoning af alt dét, vi siger.
Vi bruger teaterøvelser til, på en sjov og engageret måde, at gå på opdagelse i alle de spændende nuancer, som vores sociale samvær byder på – dig, mig og alt det der sker imellem os.
Teaterværksted
I dette forløb arbejder eleverne gennem teaterlege og øvelser med kreativitet og der sættes fokus på fantasi og samarbejdsevne.
Forløbet udfolder sig over fem undervisningsgange med følgende overskrifter:
- Teaterbasisøvelser; krop, fantasi, rum
- improvisation; leg og lyt
- karakterudvikling; fantasi og krop
- Skab scener; fantasi og samarbejde
- Turboteater; visning i klassen