Bioformidling

Navn
Institut for Biologi, Aarhus Universitet

Biologiformidlingen henvender sig primært til elever fra 8. til 10. klassetrin, men alle er velkomne til at kontakte os.

Vores opgave er at formidle biologi på en inspirerende og spændende måde, som inddrager eleverne og gør dem nysgerrige.

Oplæg og øvelser varetages af biologistuderende, som tilpasser niveauet efter den enkelte klasse. Derudover fortæller formidlerne også lidt om, hvordan det er at studere på universitet.

Den digitale butik, besøg Bilka Tilst

Er du matematiklærer og vil gerne vise dine elever, hvordan matematik bruges i den virkelige verden? 

I dette matematikforløb "Den digitale butik" bliver eleverne klogere på, hvordan butikker i detailbranchen bruger data til planlægning, og de lærer, hvad automatisk disponering er, og hvordan det hjælper butikken med at styre varebestilling, lagerbeholdning og vagtplaner.

Matematik i bevægelse, besøg Danske Fragtmænd

Er du matematik lærer og vil gerne vise dine elever, hvordan faget bruges i den virkelige verden? 

Prøv undervisningsforløbet ”Matematik i bevægelse - logistik i transportverdenen”. I dette undervisningsforløb bliver eleverne klogere på, hvordan transport af varer organiseres, de lærer om lagerstyring og kapacitet, og de arbejder blandt andet med procentregning, brøker, decimaltal og rumfang. De arbejder med programmet GeoGebra til at lave geometriske tegninger, og de skal prøve kræfter med at planlægge fragtruter.

Livet på gården

Navn
Naturskolen på JU Århus

I staldene på Bredballegård får vi gang i alle sanser. Vi har Jerseykøer og kalve, heste, grise, geder, høns og kaniner. Og så findes der en masse andre dyr, du ikke finder på alle bondegårde.
Prøv fx at holde en megalang slange og en lillebitte mus - eller prøv, om du kan tælle benene på en ægte, levende fugleedderkop.
Vi kommer også forbi maskinparken. Du må gerne prøve at sidde i nogle af de kæmpestore maskiner og måske er du heldig at møde robotten på arbejde i marken!

Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM

Haven i havet

Navn
Kattegatcentret

Haven i havet er et fællesfagligt naturfagsforløb, der er målrettet udskolingen og den fællesfaglige naturfagsprøve. Forløbet er bygget op omkring et besøg i Kattegatcentrets maritime nyttehave, men vi anbefaler, at man arbejder videre med emnet efterfølgende i en elevstyret projektperiode eller ved én eller flere lærerstyrede lektioner. Booker man forløbet, modtager læreren baggrundsviden samt ideer til det videre arbejde.

Grejbase ved Ørnereden

Grejbasens tema er naturen i nærområdet, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter - kun fantasien sætter grænser. Der er bestemmelsesnøgler til insekter, planter og svampe, fangstnet til ture ud til kysten og båludstyr til madlavning. Desuden er der mulighed for at arbejde med jordprøver, sten, fossiler og lære skovens dyr at kende. 

Ønsker man at benytte shelteren ved grejbasen, skal denne bookes seperat fra grejbasen.

Hajer på tværs - tværfagligt matematikforløb

Navn
Kattegatcentret

Dette forløb kombinerer matematik, natur/teknologi og faglig læsning.

Eleverne får et varieret oplæg om hajer, mens vi går rundt til de forskellige akvarier. Undervejs inddrager vi de levende dyr i dialog og opgaver, ligesom eleverne får lov til at røre ved hajhud, tænder og andre genstande, der styrker forståelsen.

Grejbase, Thors Skovhytte

Thors skovhytte har en enestående beliggenhed i skoven - tæt på byen, mellem træerne på en sydvendt skråning ved Thors Mølle i Marselisborgskoven. Skovhytten er ejet af Sport og Fritid - Aarhus Kommune, og fungerer som et grønt foreningshus. Læs nærmere om booking længere nede på denne side
Der er gode muligheder for at lave bålaktiviteter og mad over bål, samarbejdsaktiviteter mm. og så er det naturligt at bruge basen som udgangspunkt for ture i skoven eller til stranden og Den Uendelige Bro, som ligger ca. 10 minutters gang fra basen.