Vandkamp

Navn
LIFE Fonden

Menneskeskabte klimaændringer er en global udfordring. I Danmark er der et behov for at identificere oversvømmelsesrisiko og prioritere klimatilpasningsindsatser. I Vandkamp skal eleverne bruge klimamodeller og feltarbejde til at undersøge behovene for klimatilpasning i deres lokalområde.

Vand på veje. Vand i kældre og huse. Vand der oversvømmer havne og kyststrækninger. Vand er en af de store klimaudfordringer i Danmark. I en gymnasieelevs levetid vil menneskeskabte klimaændringer føre til kraftigere skybrud og stormfloder, som vil skabe flere oversvømmelser.    

Unbreakable

Navn
LIFE Fonden

Du kan beskytte statshemmeligheder. Eller skjule kriminelle aktiviteter. Hvis du har en ubrydelig kode. Sikker kommunikation er nødvendigt for at kunne leve trygt i et højt digitaliseret samfund som det danske. Men i fremtiden vil nye teknologier udfordre vores muligheder for sikker kommunikation. Vil kvantekommunikation skabe kommunikation, der ikke kan aflyttes? Og skal alle have adgang til den?

Fight the Bite

Navn
LIFE Fonden

Hvert år bliver 2.7 millioner mennesker forgiftet af slanger. 100.000 af dem dør af det, og for mange flere får det alvorlige konsekvenser. I Fight the Bite skal eleverne undersøge, hvordan antistoffer kan bruges til både diagnosticering og behandling af slangebidsforgiftning.

Mere end 1 milliard mennesker på verdensplan er påvirket af en række forsømte tropesygdomme. Gennem årtier er indsatsen mod sygdommene blevet nedprioriteret, hvilket har resulteret i begrænsede behandlingsmuligheder for verdens fattigste.  

Extractors

Navn
LIFE Fonden

Forestil dig en verden uden smag, farve, duft eller tekstur. Fødevarer og kosmetik ville se helt anderledes ud, hvis vi ikke havde tilsætningsstoffer, der udvindes ved ekstraktion. Men ekstraktion er en ressourcekrævende proces. I Extractors tilrettelægger og gennemfører eleverne selv et eksperiment. Her skal de undersøge, hvordan ændringer i variable påvirker en ekstraktion. Efterfølgende anvendes deres viden til at optimere en industriel ekstraktionsproces.

TasteMaster

Navn
LIFE Fonden

Hvordan kan vi få flere til at spise sundt og efterleve kostrådene? Noget af svaret kan måske findes i gastrofysikkens verden. I TasteMaster skal eleverne undersøge madens fysik og kemi. Eleverne får mulighed for at afprøve forskellige metoder til at ændre smagsoplevelsen ved grøntsager, bælgfrugter og vand.

Kræftens Gåde

Navn
LIFE Fonden

Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Hver tredje dansker får kræft, inden de er fyldt 75 år. Nogle gange er behandlingsmetoderne ikke tilstrækkelige, og sygdommen kan også opdages for sent. For bedre at kunne forebygge og behandle den komplekse sygdom har vi behov for at vide mere om mekanismerne bag kræft. 

Autopilot

Navn
LIFE Fonden

Trængsel og trafikuheld er hverdag i mange store byer i dag. I 2050 vil to tredjedele af jordens befolkning bo i et byområde. Det kommer til at presse byernes transportsystemer og vil føre til mere trængsel og dårligere trafiksikkerhed, hvis vi ikke finder på nye løsninger.  

Solstrøm

Navn
LIFE Fonden

Robotstøvsugere, el-løbehjul og smartphones. Vi er omringet af genstande, der bruger strøm – og det er svært at forestille sig en hverdag uden. I Solstrøm skal eleverne undersøge, hvad der bruger elektricitet i deres hverdag og bygge simple elektriske kredsløb. Eleverne kommer i forløbet også til at undersøge, hvordan de kan bruge en solcelle i en lampe, og hvornår en solcelle virker bedst.

Mikrosafari

Navn
LIFE Fonden

Hvordan kan vi passe på insekter og smådyr i Danmark? Der bliver færre insekter og smådyr, fordi de mangler levesteder. Nu kan du og dine elever hjælpe forskerne med at finde ud af, hvilke insekter og smådyr der lever i området omkring din skole. Velkommen til Mikrosafari!