Påsken i billeder

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

Påsken i billeder er et kunstprojekt med udgangspunkt i den bibelske fortælling om påsken. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Billed- og Medieskole og Skole-Kirke-Samarbejdet.

I forløbet kommer eleverne til at arbejde med påskens forskellige dage. Klasserne kommer på besøg på Aarhus Billed- og Medieskoles atelier, hvor en underviser vil hjælpe eleverne med at udtrykke påskens fortælling og temaer kunstnerisk.

Som afslutning på projektet afholdes en festlig fernisering i Domkirken mandag d. 23. marts 2026.

Re:formation - teser, tro og tvivl

Navn
Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

Re:formation – teser, tro og tvivl er et undervisningsprojekt om reformationen til 5. og 6. klassetrin. Projektet blev udarbejdet i anledningen af reformationsjubilæet i 2017, som var 500-året for Martin Luthers opslag af de berømte 95 teser. Teserne satte reformationen i gang.

Undervisningsoplægget er tilrettelagt i fem faser – fem faglige temaer, der introducerer både reformationens forudsætninger, indhold og konsekvenser. Disse er: Verden i 1500-tallet, Martin Luther og Bibelen, Bogtrykkerkunsten, Reformationen i Danmark og Fællessang.

Historiebrug i populærkultur

Navn
AARHUS GYMNASIUM

Stadigt flere får deres primære historiske viden fra film og serier, og vores kultur er i stigende grad domineret af visuel formidling. Derfor er det vigtigt i historieundervisningen at arbejde kritisk med måden, hvorpå historiske film formidler og fortæller historien.

I dette forløb arbejder vi med historiebrugsteori til at analyse af nyere populærkulturelle tv-serier og film. Vi fokuser på, hvordan historiske begivenheder fremstilles, og hvad det indirekte siger om den tid, hvori filmen eller serien er blevet til i.

Køn og identitet på mange forskellige måder

Navn
AARHUS GYMNASIUM

Køn og identitet fylder mere og mere i de unges verden

Sproget og normerne omkring køn er i konstant udvikling og er et brandvarmt emne både hos de konventionelle medier samt på de forskellige sociale medier. Men hvordan skal man forstå det hele – og hvordan skal man forholde sig til sit eget køn og den identitet, der følger med det?

Byvandring: Den skjulte jødiske dreng

1.-2. oktober 1943 slog tyskerne til mod de danske jøder, som det var sket i det øvrige besatte Europa. På denne byvandring fortælles om de aarhusianske jøders flugt til Sverige. Det handler bl.a om en lille jødisk dreng, der blev skjult hos et ægtepar i Aarhus. Drengens forældre flygtede til Sverige og vendte tilbage i sommeren 1945.

På byvandringen fortælles desuden to andre flugthistorier om jødiske familier i bydelen Frederiksbjerg: En skrædderfamilie og en fraskilt, enlig syerske med et lille barn.

 

The International Baccalaureate

Navn
AARHUS GYMNASIUM

International Baccalaureate (i daglig tale IB) er et internationalt gymnasieprogram, der tilbydes i mere end 150 lande over hele verden. IB lægger stor vægt på elevcentreret læring og på at lære eleverne at være nysgerrige, vidende, åbensindede og reflekterende. Udover de almindelige fag på en gymnasieuddannelse, læser IB-elever et særligt fag - Theory of Knowledge (TOK). I løbet af deres to år i IB er de også forpligtet til at gennemføre en række kreativites-, aktivitets- og service- (CAS) oplevelser.

Besøg på Besættelsesmuseet med introduktion

Ved besøg med introduktion på Besættelsesmuseet får gruppen museet helt for sig selv, og eleverne kan frit udforske udstillingerne.

Museets guide giver en kort introudktion til museet og besættelsestidens Aarhus. Derudover fortælles om dengang Besættelsesmuseets bygning var hovedkvarter for det frygtede tyske sikkerhedspoliti.

Dans - forholdet mellem rum, tid og mennesker

Navn
AARHUS GYMNASIUM

Dans er langt mere end bevægelse til musik – det er forholdet mellem rum, tid og mennesker

Dans er ballet, cha cha cha og afrikansk dans. Dans er hiphop og tango og dans er moderne dans og jive. Dans er kunstneriske iscenesættelser, og dans er samvær.
Med ULF-forløbet i dans, får I mulighed for at stifte bekendtskab med ét danseområde, som I i samarbejde med underviseren har valgt inden forløbet.

I løbet af de to moduler vil vi:

Hvad f*ck er feminisme?

Navn
KØN - museum for kønnenes kulturhistorie

LIVE undervisning om feminismens former, metoder og mål gennem historien

Feminisme, hvad er det egentlig? Der findes mange forudindtagelser om, hvad feminisme er og vil. For mange er det en selvfølge at kalde sig feminist, for andre kan det være forbundet med noget negativt.

I dette forløb introduceres eleverne til feminismens historiske bølger og deres forskellige metoder og mål. Det skal blandt andet handle om Nielsine Nielsen, Danmarks første kvindelige læge, 1970’ernes mandebevægelse og Ditlev Tamms højhælede sko, som står i studieudstillingen.

Ja, nej, måske

Navn
KØN - museum for kønnenes kulturhistorie

LIVE undervisning om forventninger til køn og samtykke

I dette forløb stiller vi skarpt på emnerne tabu, idealer og normer. Hvad kan man ikke tale om – og hvorfor? Sammenligner vi os selv med det, vi ser på sociale medier eller i porno? Og hvilke forventninger møder vi, som knytter sig til vores køn?