Pickleball

Navn
Pakhus77

Vi har ved Pakhus77 bygget 3 udendørs pickleball baner.

Pickleball er en af de hurtigst voksende sportsgrene i verden. Det er en ketsjersport, der spilles med en let bold og et paddle (som et hårdt bat), som blev opfundet i USA for over 50 år siden.
Pickleball spilles på en bane i badmintonstørrelse og et tennis-lignende net og bruger elementer fra andre ketjser/bat spil som tennis, squash, badminton og bordtennis. Det spilles både som single og double.

REWILDING intro

Navn
Naturhistorisk Museum

Med et spændende oplæg og efterfølgende dialog ser vi nærmere på konceptet ”rewilding” eller ”genforvildning,” og undersøger hvordan det fungerer i praksis på bl.a. Molslaboratoriet.

Med ankomsten af landets fremtidige naturnationalparker er det mere relevant end nogensinde før at have styr på begreber som økologiske nicher, nøglearter, biodiversitet, naturpleje, fødenet, og nøjsomhedsarter.

Med dette oplæg tager vi hul på alt dette og mere, gennem dialogbaseret undervisning og smukke billeder – mest fra Molslaboratoriet, men også andre steder i verden, naturligvis.

Besøgsservice for gymnasier

Navn
Institut for Biologi, Aarhus Universitet

Besøgsservice på Biologi er et tilbud rettet mod ungdomsuddannelserne (stx, htx, hf), men alle er velkomne til at kontakte os. Vi tilbyder en række faglige arrangementer med foredrag og/eller øvelser, der kan bruges som undervisning og inspiration i biologi. Arrangementerne giver mulighed for at få et indblik i den forskning, der arbejdes med på Institut for Biologi.

Det er muligt at kombinere et besøg på biologiuddannelsen med besøg på Stenomuseet, Naturhistorisk Museum eller andre naturvidenskabelige fag.

Øvelser

Usynlig

Navn
hvid støj sceneproduktion

En ungdomsforestilling om at være ung pårørende til en psykisk syg forælder

Maja lever i en verden af konstant frygt for, hvad der sker om et øjeblik. En verden fuld af uforudsigelighed, for hvordan har mor det mon i dag? Ligger hun på sofaen i mørket, eller danser hun rundt med støvsugeren og har købt nye plastikmøbler inden solen overhovedet er stået op?

Babel Babel Babel

Navn
Teater Katapult

EN FALDEN ENGELS OVERLEVELSE PÅ JORDEN

En falden engel. En forrykt. En, der taler med sig selv, til himlen og publikum. Følg med englen ned ad livets krogede stier når kærligheden udfolder sig med både lethed og alvor.

Creepy Boys

Navn
Teater Katapult

Du er hermed inviteret til at deltage i to meget besynderlige tvillingedrenges 13-års fødselsdagsfest. En fejring, du ville være forbandet over at gå glip af! Med øjenkontakt, som kun kan opleves med 13-årige liderbukse, indtager teenage-tvillingerne scenen – og du er velkommen til at give en hånd med, når de stabler en fest på benene, som kun kan køre af sporet.

Spejlvendt

Navn
Teater Katapult

Alex kan ikke genkende sig selv i spejlet mere og er midt i en kæmpe tøjkrise. En krise, der efterhånden har bredt sig langt ud over tøjskabet. For tøj kan være mange ting; et skjold, et våben, en holdning eller et praktisk lag. Men hvad hvis man er usikker på sin identitet, og hvordan andre læser en? Hvad tager man så på?

Byvandring - Aarhus under besættelsen

Her fortælles overordnet om de fem besættelsesår og om, hvordan det var at leve i en besat by. Der fortælles om skumle sortbørshandlere, om tyskerne, modstandsbevægelsen og den tyske terror, der ramte byen mod slutningen af krigen. Byvandringen afsluttes på Bispetorvet, hvor der fortælles om de dramatiske dage omkring befrielsen.

 

Natursyn til debat

Navn
Science Museerne - Væksthusene

Naturen er et produkt, en vild kraft, kilde til videnskabelig udforskning, smuk og farlig. Vi beskriver naturen på mange måder. I dette forløb skal eleverne arbejde med, hvordan forskellige natursyn påvirker, hvad vi sætter fokus på, og hvilke konsekvenser det har for naturen.

Besøg på Besættelsesmuseet med introduktion

Ved besøg med introduktion på Besættelsesmuseet får gruppen museet helt for sig selv, og eleverne kan frit udforske udstillingerne.

Museets guide giver en kort introudktion til museet og besættelsestidens Aarhus. Derudover fortælles om dengang Besættelsesmuseets bygning var hovedkvarter for det frygtede tyske sikkerhedspoliti.