Rundvisning: Den Globale Baghave

Navn
Naturhistorisk Museum

Vi tager eleverne med rundt i udstillingen Den Globale Baghave, og taler med dem om de mange spændende dyr, der er udstillet. Rundvisningen tilpasses deltagerniveauet.

Rundvisningen fokuserer på naturens mangfoldighed på tværs af verden og biomer. Til de yngste børn/elever vil vi fokusere på dyrenes udseende og levesteder.

Ved mellemtrinnet undersøger vi også tilpasninger og biodiversitet, mens vi til udskolingen og ungdomsuddannelser også opfordrer til dialog om historien bag - og formålet med - udstillinger som disse.

Rundvisning: Afrika

Navn
Naturhistorisk Museum

Rundvisning i museets udstilling om Afrika-ekspeditionen. Formidleren tager udgangspunkt i museets ekspedition til Kenya og Tanzania i 1947. Formålet med ekspeditionen var at skaffe dyr til museets forsknings- og udstillingssamlinger. Udstillingen er sidenhen opdateret og udviklet.

Vi tager på overlevelsestur sammen med de mange forskellige dyr, der lever på Afrikas savanne - vi kommer tæt på både rovdyr og byttedyr, og ser nærmere på deres måde at overleve i den barske natur.

Skovens dyr

Navn
Naturhistorisk Museum

Hvilke dyr er tilknyttet skoven, hvordan lever de, og hvad spiser de? 

Skovens dyr er et undervisningstilbud med formidler til de 4-6 årige. Vi tilpasser det faglige indhold og abstraktionsniveau, så det svarer til børnenes alder og niveau. Der skabes en naturlig progression fra dyrenes levevis, fødekæder og indbyrdes interaktioner til økologi og samspil med mennesket. Vi arbejder blandt andet med sanser og overlevelsesstrategier.

Ulve i Danmark

Navn
Naturhistorisk Museum

Vi ser nærmere på Danmarks største rovdyr - ulven. Efter næsten 200 års fravær er dette imponerende dyr tilbage i dansk natur. Hvorfor var den væk i første omgang, hvordan er den kommet tilbage, og hvorfor har vi en masse frysere fyldt med ulvelort på museet? Alt dette, og mere, får I svar på lige her.

Denne version af ulveforløbet er tilpasset dagtilbud. Børnene opfordres til at stille alle de spørgsmål, de kan (om ulve), og de skal selv afprøve "ulvesprog" i forskellige formater.

Børnehavedag i Kattegatcentret

Navn
Kattegatcentret

Hvad er en fisk? Hvordan holder man en krabbe, og kan man spise tang? Vi dykker under overfladen når de ældste af de yngste besøger Kattegatcentret til et storbørns-eventyr og et program spækket med aktiviteter særligt tilpasset ivrige pilfingre og videbegærlige ”spørge-Jørgener”.

I Kattegatcentret præsenteres børnene for et hav af spændende oplevelser, hvor der blandt andet skal dissekeres sild, fanges krabber, lære om havdyr, lave tangsalt og smage på friskfanget makrel tilberedt over bål og serveret med frisklavet tomatsovs..

TØJ

Navn
hvid støj sceneproduktion

TØJ kan være alt for stort eller alt for småt. TØJ kan kradse, kilde, klistre, stramme og varme - det kan være blødt, groft, strække sig eller være helt stift. TØJ kan komme helt galt på kroppen, omvendt på eller knappes helt skævt.
... Men TØJ er ikke bare TØJ...
Strømpebukseben i høj hæl transformeres til en langhalset fugl, ud af den pelsede kappe opstår en funky larve, og er man egentlig én eller to til tango i den kæmpe nederdel?

Grejbase og Sansehuse, Sølyst

Grejbasen og Sansehusene på Sølyst (tidl. Natursamarbejdet) er et tilbud til dagtilbud og folkeskoler i Aarhus kommune. Beliggenheden v. Sølyst lægger op til leg og aktiviteter i naturen i området. Der er offentlig adgang til området, som hører under Teknik og Miljø i Aarhus kommune, i dagtimerne.

Grejbase ved Ørnereden

Grejbasens tema er naturen i nærområdet, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter udover det - kun fantasien sætter grænser. Der er bestemmelsesnøgler til insekter, planter og svampe, fangstnet til ture ud til kysten og båludstyr til madlavning. Desuden er der mulighed for at arbejde med jord, sten, fossiler og lære skovens dyr at kende.

Bliv inspireret til hvilke aktiviteter I kan lave ved grejbasen, og læs meget mere om den generelle information i filen: Grejbaseoversigt (nederst på denne side)