Grejbase i Hørhaven
Grejbasens tema er naturen i nærområdet, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter - kun fantasien sætter grænser. Der er bestemmelsesnøgler til insekter, planter og svampe, fangstnet til ture ud til kysten og båludstyr til madlavning. Desuden er der mulighed for at arbejde med jordprøver, stenskærer og lære skovens dyr at kende.
Ønsker man at benytte shelterne ved grejbasen, skal disse bookes seperat fra grejbasen.
Dyngbyhytten
Dyngbyhytten er en af Aarhus Kommunes tre lejrskoler (Dyngbyhytten, Dakbjerghytten og Tangehytten).
Hytten ligger i et rekreativt sommerhusområde lige ned til stranden ved Saxild Strand ca. syv km. øst for Odder, hvor der er rig mulighed for oplevelser, undervisning og leg ved stranden og i den store have.
Stranden er lavvandet og derfor meget velegnet til fiskeri, vandundersøgelser, badning og andre vandaktiviteter.
Der er plads til 24 børn i seks soverum og 6 voksne fordelt på tre dobbeltværelser.
[pAp]-[kAs]
"Det er den mest fantastiske forestilling jeg har været med til. Både vuggestue og børnehavebørn var fanget fra start til slut!"
- pædagogisk leder i aarhusiansk institution.
Dakbjerghytten
Dakbjerghytten er en af Aarhus Kommunes tre lejrskoler (Dyngbyhytten, Dakbjerghytten og Tangehytten).
Hytten ligger i det naturskønne kuperede terræn ved bredden af Mossø nær Alken, hvor der er rig mulighed for oplevelser, undervisning og leg i naturen.
Der er plads til 24 børn fordelt på 5 soverum og 4 voksne fordelt på 2 værelser.
Grejbase i Lisbjerg Skov
Grejbasens tema er jernalder, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter. Der er bestemmelsesnøgler til skovens dyr og planter, fangstnet til vandhulsture og båludstyr til madlavning over shelterpladsens store bålsted. Området byder også på en forhindringsbane til de idrætsinteresserede. Jernalder- og vikingetidstemaet bliver understøttet af hjemmelavede tohåndsspyd, træøkser og skjolde til brave krigere.
Grejbase ved Egå Engsø
Grejbasens tema er stenalder, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter. Der er kikkerter til fugleture, fangstnet til at fange smådyr fra træbroen og båludstyr til madlavning over shelterpladsens store bålsted.
Til understøttelse af særligt stenaldertema er der A-bukke med stenalderinfo, labyrint med vægmaling, plakater med info og QR koder med link til bl.a. video om ildslagning med flint og pyritsten samt flint og læder til forskelligt håndværksmæssigt arbejde.