Fotografiet som sandhedsvidne

Navn
Galleri Image
  • Omvisning: En medarbejder hos Galleri Image holder et oplæg om det analoge kamera overfor det digitale. Omvisningen vil indeholde:
    • Tekniske forskelle, ligheder og muligheder. 
    • Hvordan fotografiets udvikling har påvirket vores generelle forståelse af billeder og billedkultur.
    • Vejen fra motiv til kunstværk. 

(Under oplægget vises billedeksempler og der ligges op til en dialog om de forskellige virkemidler.) 

Visuel kultur og personlig erfaring

Navn
Galleri Image

Galleri Image eller skolen vælger et tema med udgangspunkt i den nuværende udstilling, eller et tema som matcher et uddannelsesforløb på skolen.
Eksempler på temaer: kærlighed, ensomhed, farver, skygger osv.

Omvisning: En formidler fra Galleri Image giver en omvisning i den aktuelle udstilling.
Under omvisningen sættes en dialog i gang om temaet.

Opgave: 

Besøg genbrugsstationen i Lisbjerg

Navn
Kredsløb

Klassen oplever en helt ny og moderne genbrugsstation og hører om hvad der sker med vores affald, når det sorteres og genbruges. Vi viser rundt på pladsen, og mens eleverne kigger i containere, fortæller vi historier om sortering og formidler på den måde faglig viden til de mange sanseindtryk.

Selve genbrugsstationen er, som en af de første i verden, lavet af genbrugsmaterialer. 

Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM

 

Special: Kom og bag en pandekage som i 1864

Navn
Den Gamle By

Madam Nielsen skal bage pandekager på sit brændekomfur, men hun mangler både æg, mælk, mel og smør. Gå med hende når hun skal købe ind hos købmanden og gå på besøg hos præsteenken. Hjælp madammen med indkøbene - og med at bytte sig til nogle af varerne.
I kan bage jeres egen pandekage. Og mon Madam Nielsen kan vende pandekagerne i luften? I dækker bord med det fine stel, og alle spiser sammen. I kommer ikke i dragt.

Midtbydetektiverne - Godsbanen

Området omkring Godsbanen er fyldt med kontraster, overraskende rum, gamle og nye historier om Aarhus.

Sammen med byvandrer Pernille Helberg Stentoft bevæger vi os rundt mellem forskelligartede steder, ude og inde.

Vi udforsker med alle sanser. Vi ser, lytter og mærker. Vi bliver opmærksomme på forskellige typer af rum og arkitektur og vi registrerer med kamera. 

I arkitekturworkshoppen den efterfølgende uge omsætter vi oplevelser, erfaringer og registreringer fra vandringen til konkrete ideer sammen med arkitekt Henrik Jul Ebbesen.

Dyngbyhytten

Navn
Lejrskoler

Dyngbyhytten er en af Aarhus Kommunes tre lejrskoler (Dyngbyhytten, Dakbjerghytten og Tangehytten).

Hytten ligger i et rekreativt sommerhusområde lige ned til stranden ved Saxild Strand ca. syv km. øst for Odder, hvor der er rig mulighed for oplevelser, undervisning og leg ved stranden og i den store have.
Stranden er lavvandet og derfor meget velegnet til fiskeri, vandundersøgelser, badning og andre vandaktiviteter.

Der er plads til 24 børn i seks soverum og 6 voksne fordelt på tre dobbeltværelser.

Samtidskunst

Navn
ARoS

Dette forløb har til formål at præsentere eleverne for samtidskunstværker og introducere dem til de politiske, samfundsorienterede og ideologiske tematikker omkring værket. Eleverne vil opnå en forståelse for, hvordan der i samtidskunsten siden dens opstand i midten af 1900-tallet har været en bevægelse væk fra klassiske ideer om, hvad kunst er, og hvordan den skal se ud, mod en mere konceptuel forståelse, som ikke læner sig op ad tekniske kunnen.