Besøg genbrugsstationen i Lisbjerg

Navn
Kredsløb

Klassen oplever en helt ny og moderne genbrugsstation og hører om hvad der sker med vores affald, når det sorteres og genbruges. Vi viser rundt på pladsen, og mens eleverne kigger i containere, fortæller vi historier om sortering og formidler på den måde faglig viden til de mange sanseindtryk.

Selve genbrugsstationen er, som en af de første i verden, lavet af genbrugsmaterialer. 

Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM

 

Besøg genbrugsstationen i Malling

Navn
Kredsløb

Klassen oplever genbrugsstationen i Malling og hører om hvad der sker med vores affald, når det sorteres og genbruges. Vi viser rundt på pladsen, og mens eleverne kigger i containere, fortæller vi historier om sortering og formidler på den måde faglig viden til de mange sanseindtryk.

Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM

 

Atletik - Løb, spring og kast i folkeskolen

Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i Fælles Mål for faget idræt, og fundamentet for aktiviteterne er atletikkens grundlæggende discipliner – løb, spring og kast.

Atletikinstruktører fra Aarhus 1900 Atletik forestår såvel planlægningen af hele forløbet samt en stor del af den praktiske undervisning af eleverne. Sideløbende giver forløbet idrætslærerne inspiration og kompetence til udviklingen af den daglige pædagogiske praksis – ”praktisk kompetenceudvikling på hjemmebane”.

Kroppen i dansk

Et teaterpædagogisk forløb over fire gange halvanden time, hvor eleverne sætter krop på fire danskfaglige begreber (personkarakteristik, komposition, tomme pladser og perspektivering). 

Format: 

Hvert modul starter med teateropvarmning i form af lege og øvelser, som alle har fokus på krop, fantasi, kreativitet og samarbejde. Herefter arbejdes der kropsligt med dagens danskfaglige overskrift. 
Hver gang sluttes af med, at eleverne viser deres arbejde for hinanden.

Trivsel og Social Sensibilitet

I dette forløb arbejder vi med dramatiske øvelser og fiktionsspil med elevernes fornemmelse og evne til at aflæse alt dét, der er på spil i vores kommunikation heriblandt kropssprog, udstråling, social status og betoning af alt dét, vi siger. 

Vi bruger teaterøvelser til, på en sjov og engageret måde, at gå på opdagelse i alle de spændende nuancer, som vores sociale samvær byder på – dig, mig og alt det der sker imellem os. 

Teaterværksted

I dette forløb arbejder eleverne gennem teaterlege og øvelser med kreativitet og der sættes fokus på fantasi og samarbejdsevne.

Forløbet udfolder sig over fem undervisningsgange med følgende overskrifter:

  1. Teaterbasisøvelser; krop, fantasi, rum
  2. improvisation; leg og lyt
  3. karakterudvikling; fantasi og krop
  4. Skab scener; fantasi og samarbejde
  5. Turboteater; visning i klassen

 

Historier og dramatiske situationer

En enkeltstående teaterpædagogisk workshop til eksempelvis en fagdag eller til danskundervisningen. En workshop, hvor elever får gang i krop og fantasi via lege og dramapædagogiske øvelser. Der arbejdes med at finde på sammen, digte historier og skabe små scener med dramatisk konflikt i grupper. Der arbejdes både med øvelser, hvor alle er i gang på gulvet samtidigt, og med øvelser hvor eleverne i grupper laver små sceniske produkter, som de viser for hinanden i klassen.

Turboteater - fra idé til forestilling

En samlet teaterworkshop med fart over feltet, hvor eleverne på 4 lektioner i træk skaber deres egne små forestillinger. Med afsæt i konkrete kropslige teaterfaglige redskaber udvikler eleverne hver sin dramatiske karakter. 

Gennem kreativt samarbejde i mindre grupper sætter eleverne deres karakterer i spil og skaber små scener, som sættes sammen til to forestillinger. Workshoppen afsluttes med, at grupperne viser for hinanden på klassen.