Grejbase i Hørhaven
Grejbasens tema er naturen i nærområdet, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter udover det - kun fantasien sætter grænser. Der er bestemmelsesnøgler til insekter, planter og svampe, fangstnet til ture ud til kysten og båludstyr til madlavning. Desuden er der mulighed for at arbejde med jordprøver og at lære skovens dyr at kende.
Ønsker man at benytte shelterne ved grejbasen, skal disse bookes separat fra grejbasen.
Kunst og krop
Installationskunst og kunstoplevelser.
Gå på opdagelse i installationskunsten og sæt ord på de virkemidler, kunstnerne bruger i installationskunst, og hvordan kroppen kan komme i spil og involveres i forskellige kunstoplevelser.
Dans dig til en bedre trivsel
I mødet med Black Top Team får I mulighed for at få et indblik i, hvordan teamets medlemmer i deres hverdag arbejder aktivt på at opnå bedre trivsel. Black Top Team vil danse med jer og vise nogle gode moves og bringe jer tættere på hinanden, med henblik på at bidrage positiv til jeres klassedynamik og vi vil bagefter åbne en diskussion om, hvad trivsel er for en størrelse.
Mini Vildmarkstur
Kom på oplevelsestur et helt døgn i den pragtfulde natur ved Kalø. Vi overnatter i shelter i skoven, hvor vi også har et fantastisk bålhus til rådighed.
Der er rig lejlighed til at skyde med bue og pil, snitte i træ, lave smykker af gevirer og lave lækker bålmad samt hygge godt og grundigt igennem. Trivsel er et gennemgående tema.
Grejbase ved Egå Engsø
Grejbasens tema er stenalder, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter. Der er kikkerter til fugleture, dafnie-net til vandhulsture og båludstyr til madlavning over shelterpladsens store bålsted. Til understøttelse af særligt stenaldertema er der A-bukke med stenalderinfo, labyrint med vægmaling, plakater med info og QR koder med link til bl.a. video om ildslagning med flint og pyritsten samt flint og læder til forskelligt håndværksmæssigt arbejde.
Ønsker man at benytte bålpladsen omkring de øvrige fem sheltere skal denne bookes særskilt under sheltere.
Lær om fugle og natur lokalt
Der kommer en ornitolog fra DOF-Østjylland ud på jeres skole og ved hjælp af leg og undervisning, bliver eleverne klogere på de mest almindelige lokale fugle.
Eleverne får mulighed for at genkende fugle på udseende, adfærd og lyd.
De bliver præsenteret for "fugle-banko", hvor de kommer ud i naturen for at få pladen fuld.
Eleverne kan også deltage i et postløb inde eller ude afhængig af vejret eller forholdene
Klassen får også forklaret, hvorfor nogle fugle er nødt til at trække sydpå om vinteren.
Rundvisning for skoler
Sæsonen igennem tilbyder vi rundvisninger, hvor du og dine elever får mulighed for at gå teatret efter i krogene. En rundviser fortæller om husets historier, om arkitekturen og udsmykningen. Turen går rundt i hele huset – til de forskellige scener, værksteder og rekvisitkælderen. Rundvisningen starter typisk ved teatrets hovedtrappe i Teatergaden og varer 1 – 1,5 time. Rundvisninger på teatret sker under hensyntagen til kunsten.
Grejbase ved Skæring Hede
Med dens beliggenhed tæt på vandet, har grejbasen i Skæring et gennemgående tema om hav og kyst, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter udover det. Der er bøger om planter, svampe og dyr og båludstyr til madlavning over shelterpladsens store bålsted. I forbindelse med undersøgelser ved vand, er der vandkikkerter, waders og fangstnet samt en vogn, som kan transportere alt dette til stranden.
Grejbasen har også en hyggelig stue, hvor man kan sidde i tørvejr og varme sig ved brændeovnen.
Et hav af følelser i verdensmusik
Aarhus Kommunale Musikskole tilbyder jeres indskoling og mellemtrin et højaktuelt interkulturelt musisk trivselsforløb af et halvt års varighed. Undervisningen finder sted hos jer.
Vi afslutter med, at alle klasser samskaber fortællingen i musik, dans og sang på jeres skole.
Herefter tager de fire ældste klasser deres indslag med ind i Musikhuset Aarhus, hvor de optræder sammen med tre andre aarhusianske skoler for fuld Store sal.
Besøg Springcenter Aarhus
Springcenter Aarhus består af to haller: Gymnastikhallen og Motorikhallen. I Motorikhallen findes der trampoliner, springgrave, labyrinter, musetrappe og klatreudfordringer. I Gymnastikhallen er der mulighed for at træne den klassiske redskabsgymnastik i de rigtige rammer med bom, barre, ringe, hest m.m. Derudover er der også trampoliner og skumgrav. Der er mulighed for at leje gymnastikhal, motorikhal og spejlsal.
Der kan laves aftale om at få tilknyttet en instruktør, denne skal bookes over telefonen, prisen vil være efter aftale.