Lær om fugle og natur lokalt

Navn
Dansk Ornitologisk Forening - Østjylland

Der kommer en ornitolog fra DOF-Østjylland ud på jeres skole og ved hjælp af leg og undervisning, bliver eleverne klogere på de mest almindelige lokale fugle.
Eleverne får mulighed for at genkende fugle på udseende, adfærd og lyd.
De bliver præsenteret for "fugle-banko", hvor de kommer ud i naturen for at få pladen fuld.

Eleverne kan også deltage i et postløb inde eller ude afhængig af vejret eller forholdene
Klassen får også forklaret, hvorfor nogle fugle er nødt til at trække sydpå om vinteren.

Rundvisning for skoler

Navn
Aarhus Teater

Sæsonen igennem tilbyder vi rundvisninger, hvor du og dine elever får mulighed for at gå teatret efter i krogene. En rundviser fortæller om husets historier, om arkitekturen og udsmykningen. Turen går rundt i hele huset – til de forskellige scener, værksteder og rekvisitkælderen. Rundvisningen starter typisk ved teatrets hovedtrappe i Teatergaden og varer 1 – 1,5 time. Rundvisninger på teatret sker under hensyntagen til kunsten.

Grejbase ved Skæring Hede

Med dens beliggenhed tæt på vandet, har grejbasen i Skæring et gennemgående tema om hav og kyst, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter udover det. Der er bøger om planter, svampe og dyr og båludstyr til madlavning over shelterpladsens store bålsted. I forbindelse med undersøgelser ved vand, er der vandkikkerter, waders og fangstnet samt en vogn, som kan transportere alt dette til stranden.

Grejbasen har også en hyggelig stue, hvor man kan sidde i tørvejr og varme sig ved brændeovnen.

Et hav af følelser i verdensmusik

Aarhus Kommunale Musikskole tilbyder jeres indskoling og mellemtrin et højaktuelt interkulturelt musisk trivselsforløb af et halvt års varighed. Undervisningen finder sted hos jer.
Vi afslutter med, at alle klasser samskaber fortællingen i musik, dans og sang på jeres skole.
Herefter tager de fire ældste klasser deres indslag med ind i Musikhuset Aarhus, hvor de optræder sammen med tre andre aarhusianske skoler for fuld Store sal. 

Besøg Springcenter Aarhus

Springcenter Aarhus består af to haller: Gymnastikhallen og Motorikhallen. I Motorikhallen findes der trampoliner, springgrave, labyrinter, musetrappe og klatreudfordringer. I Gymnastikhallen er der mulighed for at træne den klassiske redskabsgymnastik i de rigtige rammer med bom, barre, ringe, hest m.m. Derudover er der også trampoliner og skumgrav. Der er mulighed for at leje gymnastikhal, motorikhal og spejlsal.

Der kan laves aftale om at få tilknyttet en instruktør, denne skal bookes over telefonen, prisen vil være efter aftale.