Dansekort - Dans og kreativ bevægelse
“Hånd, skulder, knæ. Cirkel, zigzag, streg. Løfte, liste, dreje. Snegl, ild, springvand.”
Dansekort er konkrete ord, øvelser og inspiration til at skabe bevægelse, dans og legende kreativitet på en nem måde, hvor alle kan være med. Kreativ dans ansporer til at skabe egne unikke, scenekunstneriske ideer med udgangspunkt i elevernes egen fantasi.
Dansekort-konceptet er udarbejdet med inspiration fra dansepædagog Rudolf Laban.
Dansekort for indskoling
UNO Friluftscenter - grejbank
Grejbanken indeholder udstyr til både dag-, skole- og fritidstilbud.
Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM
Grejbase ved Ørnereden
Grejbasens tema er naturen i nærområdet, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter - kun fantasien sætter grænser. Der er bestemmelsesnøgler til insekter, planter og svampe, fangstnet til ture ud til kysten og båludstyr til madlavning. Desuden er der mulighed for at arbejde med jordprøver, sten, fossiler og lære skovens dyr at kende.
Ønsker man at benytte shelteren ved grejbasen, skal denne bookes seperat fra grejbasen.
Leg og lær med BeeBots
I denne workshop bliver eleverne introduceret til de små yndige BeeBots. Der bliver leget med robotterne på forskellige baner/labyrinter, og sammen lærer børnene at kode robotterne til at bevæge sig i en bestemt rute.
Der er mulighed for at lærer/pædagog og bibliotekar kan samarbejde om indholdet, så det bliver tilpasset fag og emne.
Denne introduktion er et bud på en legende tilgang til begynderkodning. Formålet er, at eleverne introduceres til kodning på en simpel og legende måde.
Haps – nu skal fiskene fodres
Så er det spisetid! Normalt er det vores dyrepassere, som fodrer Kattegatcentrets dyr, men nu er det elevernes tur til at servere små sildestykker og andet godt fra havet. Det er blandt andet danske hajer og rokker, torsk, fladfisk og krabber, som eleverne skal servicere – og ”kunderne” kan godt være lidt krævende! Kan hummeren for eksempel lokkes ud af sin hule, og skal bambushajen have stukket silden helt op i snuden for at få bid?.
Zzzzov med hajerne
Hvem drømmer ikke om at gå rundt med lommelygter blandt hajerne i det store, nattemørke Kattegatcenter? Nu kan drømmen blive til virkelighed – og ja, også til en drøm. Godt og vel 8000 elever bliver hvert år bidt af hajer, når de overnatter her hos os. Og det er ikke så sært. Akvarierne er dobbelt så flotte i natbelysningen, og det er super fascinerende at sove i hajtunnellen med kun seks cm til de store dyr eller ved siden af rørebassinerne, hvor det forunderlige liv både kan ses og høres. Men inden, vi sover, må vi lige høre en masse om hajerne!
Blæksprutter – Det Klogeste Bløddyr
Wow – magiske blæksprutter! I skolelaboratoriet dissekerer eleverne en 10-armet blæksprutte og lærer om blækspruttens mange tilpasninger. Hvad bruger en blæksprutte blækket til, hvor stor er hjernen, og hvor sidder næbet?
Vi skal også ned og fascineres af Kattegatcentrets egen 8-armede blæksprutte, Octopus vulgaris, og lære om hvor klog, stærk og nysgerrige blæksprutter er.
Vi kommer omkring centrale emner som form og funktion, respiration, kredsløb, reproduktion og fødesøgning. Undervejs samles der op i plenum, og eleverne fortæller, hvad de har fundet ud af.
Popcorn
En livlig hoppende, poppende forestilling for 0. klasse og 1. klasse
Tænk, at en lille stenhård majskerne kan springe i luften med et POP og blive til en stor, blød, gyldenhvid bold? Det er nærmest magi! Og så smager den endda godt!
Er der virkelig ikke to popcorn, der er ens? Kan mange popcorn bogstaveligt talt løfte i flok? Og kan et enkelt lille popcorn gøre en forskel?
Alle er gode til noget
Vi hører om, hvad de enkelte dyr er særligt gode til. For eksempel er dolkhalen verdensmester i at overleve, Pighvarren er ekspert i at gemme, og sømrokken kan finde mad, selvom det er godt gemt i sandet.
Alle kan være med, og vi tager os god tid til de enkelte stationer, hvor der undervises. Vi vægter til de mindste, at den taktile og sanselige oplevelse taler for sig selv. For at forstå, hvorfor en søstjerne ikke er en lækkerbisken for ret mange dyr, er man nødt til at have den i hånden. Derfor giver vi os tid og gør os umage med den gode oplevelse i mødet med vores dyr..
Kend dit bibliotek for 0.-10. klasse
Kend dit bibliotek er en grundlæggende orientering om biblioteket og materialesamlingen.
Besøget kan tilrettelægges efter lærerens ønsker og klassens behov, men vil typisk indeholde:
- Dialog om biblioteket og de muligheder, det rummer
- Rundvisning
- Introduktion til bibliotekets hjemmeside med fokus på at lære at finde frem til relevant litteratur
- Evt. introduktion til eReolen GO!, Filmstriben og faktalink
- Tid på egen hånd til at udforske biblioteket og materialerne