Førstehjælpskursus

UNO-Friluftscenter afholder førstehjælpskurser og førstehjælpsinstruktørkurser for medarbejdere i Aarhus Kommune. Hos os kan I både få genopfrisket et tidligere kursus eller tage et nyt. UNO Friluftscenter har dygtige og erfarne instruktører som arrangerer et spændende kursus med rollespil, hands-on øvelser og teori.

Globale gæstelærere

Navn
MUNDU - center for global dannelse

Få en gæstelærer fra Afrika, Asien, Mellemøsten eller Sydamerika på besøg. Du kan få en historiefortæller fra Iran eller Guinea, en danser fra Senegal eller Venezuela, en musiker fra Trinidad eller Ghana. Eller måske har du brug for én, som kan fortælle om vietnamesisk nytår, om vedvarende energi i Nepal eller om, hvordan det er at flygte fra Afghanistan til Danmark.

Besøg i samlingen

Navn
ARoS

ARoS’ hovedværker 

Omvisningen tager jer på en tur gennem vores faste samling både i og uden for museets aktuelle udstillinger. Eleverne bliver præsenteret for nogle af de vigtigste og mest kendte værker. Notér i bookingen, om I har særlige ønsker til forløbet samt hvilke dele af samlingen, I ønsker at fokusere på. 

Klar tale - med kroppen forrest

Navn
Aarhus Teater

Værksted i præsentation og formidling, på Aarhus Teater eller på din skole.

Skal dine elever holde oplæg og præsentere et fagligt stof for dine klassekammerater? Skal de til mundtlig eksamen (eller jobsamtale) og har du brug for nogle fif til, hvordan de bedre brænder igennem? Så kan dette kursus i præsentation og mundtlig formidling ved hjælp af skuespillerens værktøjer måske være noget for jer.

Verdensmål i øjenhøjde

Navn
MUNDU - center for global dannelse

FN har vedtaget 17 nye mål for en bedre verden inden 2030. Det er blevet kaldt den mest ambitiøse plan for klodens fremtid nogensinde, og dens realisering kræver handling på alle niveauer. Politikere og parlamenter, foreninger og græsrødder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner - alle, inklusiv dig og mig, kan være med til at tage ansvar for, at Verdensmålenes visioner bliver til virkelighed.

To af MUNDUs dygtige formidlere kommer med et engagerende oplæg krydret med film, quiz og cases og bringer således målene i øjenhøjde og gør dem håndgribelige.