En bi•ting

Velkommen til en stor og inddragende fortælling i en lille scenografi.

Han ligger henslængt ved siden af bistadet, med hatten ned over øjnene. Så linder han på hatten og ser på os med ét øje. Tavst.

Han sætter sig op, skyder hatten om i nakken og kommer langsomt på benene. Han tager vand og vaskefad frem, vasker og barberer sig langsomt, og snart begynder børnene at kommentere. En monolog udvikler sig til en intens dialog mellem skuespiller og børn.

Min søster er en havfrue

Oplev en intens, rørende og smuk forestilling med skuespiller Lars Dammark.

Min søster kan holde vejret i 3 minutter og 46 sekunder.
Hun kan dykke helt ned til bunden.
Min far siger, hun er som en søløve.
Min mor synes, hun er en rigtig vandhund.
Og så smiler de begge to og ugler min søster hår.
Der er ingen, der ugler mit hår.
Hun er irriterende, min søster.

Androkles og løven

Læg dig i en hængekøje for at mærke og høre og se en medrivende historie om slaven Androkles.

Hed som en ovn
Trøstesløs tør
Et glødende sandhav
under solens ildebrand
Ikke et træ, der kan give kølende skygge
sådan er Libyens ørken.

Dialogværksted

Navn
Fredens Hus

Fredens Hus i Gellerup tilbyder gratis dialogværksteder for udskolingselever, designet til at engagere eleverne i dybdegående refleksion og dialog om tro, religion og livssyn. Initiativet har til hensigt at skabe et trygt rum, hvor eleverne kan øve sig i at udtrykke deres synspunkter og lytte til andres. 

Aarhus under besættelsen - Opgørets time

Navn
Den Gamle By

Rolle- og dilemmaspil om Aarhus under besættelsen.

Med den gamle politistation og Gestapo-bygning som ramme, arbejder eleverne med besættelsestidens dilemmaer. Der tages udgangspunkt i syv personkarakterer, der på hver sin måde klarede sig igennem et krigsramt Aarhus. Eleverne følger en af karaktererne, hvis livsfortællinger og dilemmaer udfoldes gennem brugen af digitale id- kort på en tur rundt på museet.