Læringsforløb i aktuel udstilling
I Kunsthal Aarhus kan du opleve kunst, der undersøger og debatterer vores hverdagsliv, samfundsforhold, samt sociale og kulturelle sammenhænge i et globalt perspektiv. Kunsthal Aarhus stiller rum og rammer til rådighed for elevernes aktive deltagelse gennem dialog, refleksion, fordybelse og læring. Tilbuddet understøtter og perspektiverer elevernes læring i fx Samfundsfag, Historie, Dansk, Psykologi og Billedkunst.
Alle aktiviteter er dialogbaserede og varetages af kunstfaglige medarbejdere.
Sprog: Dansk eller engelsk.
Åbne Generalprøver
Dagen starter kl. 09:15 i Musikhusets foyer, hvor orkestrets børne- og ungeformidler fortæller om symfoniorkestret og om dagens program.
Kl. 10:00 begynder den egentlige prøve i Symfonisk Sal.
Den varer max. tre timer - med en pause indlagt. Prøverne varierer i længden, helt afhængigt af dirigentens prioritering og repertoiret.
Kunst, Farver og Følelser
Vi går på opdagelse i kunstsamlingen og taler om værkerne. Centralt i museets kunstsamling står kunsteren og patienten Ovartaci. Vi ser hvordan kunstnere kan bruge deres malerier til at vise, hvordan de ser verden, fantasi og drømme. Med kunsten som redskab gives der mulighed for at sætte ord på følelser. Børnene deltager med egne iagttagelser, som viderebearbejdes i en kreativ workshop. Kunst, farver og følelse henvender sig primært til fagene billedkunst og dansk og er målrettet fagenes fællesmål.
Dyngbyhytten
Dyngbyhytten er en af Aarhus Kommunes tre lejrskoler (Dyngbyhytten, Dakbjerghytten og Tangehytten).
Hytten ligger i et rekreativt sommerhusområde lige ned til stranden ved Saxild Strand ca. syv km. øst for Odder, hvor der er rig mulighed for oplevelser, undervisning og leg ved stranden og i den store have.
Stranden er lavvandet og derfor meget velegnet til fiskeri, vandundersøgelser, badning og andre vandaktiviteter.
Der er plads til 24 børn i seks soverum og 6 voksne fordelt på tre dobbeltværelser.
Dyngbyhytten
Dyngbyhytten er en af Aarhus Kommunes tre lejrskoler (Dyngbyhytten, Dakbjerghytten og Tangehytten).
Hytten ligger i et rekreativt sommerhusområde lige ned til stranden ved Saxild Strand ca. syv km. øst for Odder, hvor der er rig mulighed for oplevelser, undervisning og leg ved stranden og i den store have.
Stranden er lavvandet og derfor meget velegnet til fiskeri, vandundersøgelser, badning og andre vandaktiviteter.
Der er plads til 24 børn i seks soverum og 6 voksne fordelt på tre dobbeltværelser.
Samtidskunst
Dette forløb har til formål at præsentere eleverne for samtidskunstværker og introducere dem til de politiske, samfundsorienterede og ideologiske tematikker omkring værkerne.
Se mere her: Samtidskunst - YouTube
Kunst og rum
Installationskunst og kunstoplevelser.
Gå på opdagelse i installationskunsten og sæt ord på de virkemidler, kunstnerne bruger i installationskunst, og hvordan kroppen kan komme på spil og involveres i forskellige kunstoplevelser.
Se videoen om forløbet sammen med jeres elever inden jeres besøg.
Grejbase i Lisbjerg Skov
Grejbasens tema er jernalder, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter. Der er bestemmelsesnøgler til skovens dyr og planter, fangstnet til vandhulsture og båludstyr til madlavning over shelterpladsens store bålsted. Området byder også på en forhindringsbane til de idrætsinteresserede. Jernalder- og vikingetidstemaet bliver understøttet af hjemmelavede tohåndsspyd, træøkser og skjolde til brave krigere.
Nisserne i Den Gamle By
Nisserne har boet i husene i Den Gamle By i århundreder – men vi ser dem næsten aldrig mere. Nisserne er blevet skræmt væk af for meget lys og for mange mennesker, og har gemt sig endnu bedre i byens hjørner og kroge.
Med hjælp fra én af museets undervisere, bliver I uddannede nissedetektiver, og sammen leder vi efter gemmesteder og spor efter nisserne både ude og inde.
Retsmediciner for en dag
Retsmediciner for en dag - Naturvidenskab i virkeligheden
Ægte organer, retsmedicinske redskaber, leverceller og et kig ind bag kulisserne hos henholdsvis en retsmediciner og en retskemiker på Aarhus Universitets Hospital. Det er noget af det, eleverne kan opleve i dette forløb, hvor vi har fokus på, hvordan naturvidenskabelig forskning og viden om kroppen kan anvendes til løsning af problemer og udfordringer i det virkelige liv.