Hvad kan jeg blive - Workshop

I workshoppen arbejder vi på at skabe en åben og reflekterende dialog blandt unge om de faktorer, der skaber tvivl og omkring valg i forhold til uddannelse. Derudover identificerer de følelser og dilemmaer, som er på spil når de oplever tvivl og det at skulle vælge uddannelse. 

Onlinemøde om bevægelse i skolen

Der er nu udviklet en national strategi om bevægelse med gratis tilbud til skolerne. Tilbuddene består både af events, workshops og udviklingsforløb. 

Tilbuddene præsenteres af VIA UC på et onlinemøde som afholdes både d. 13. og 19. januar 2026 kl. 14.30-15.15. Tilmelding til Marie Madsen på madmari@aarhus.dk

Mødet er for både lærere, pædagoger og ledere.

Sirocco og vindenes verden

En smukt animeret film, der tager os med på et spændende eventyr med de to søstre, Julie og Carmen. Da de skal passes af deres mors veninde, Agnes, begynder deres rejse i vindenes forunderlige verden. En rejse, der i starten virker spændende og sjov, men viser sig at være noget mere end bare et eventyr – det bliver en rutsjebanetur fyldt med møder med andre væsner og store følelser. Undervejs møder de den forunderlige operasanger Selma, som hjælper dem med at finde vej og vende hjem igen.

Unicorns

Da Luke en aften kommer forbi en natklub, møder han Aysha – en smuk og forførende kvinde. Deres første kys er fuld af gnistrende kemi, indtil Luke opdager, at Aysha ikke er den kvinde, han antog hende for, men en helt exceptionel og fortryllende drag queen. 

Born to Fight

Nawres, en rebelsk 23-årig kvindelig kickbokser fra Tunesien i Nordafrika, har kæmpet sig til tops i et traditionelt, mandsdomineret samfund i jagten på en international karriere. Men da Tunesiens politiske og økonomiske uro forværres efter Covid-19, går hendes boksekarriere næsten i stå. I håbet om et bedre liv og nye muligheder rejser hun til Frankrig – men mødes i stedet af de barske realiteter som ung immigrant i Europa. Langt fra sit hjemland og sin familie må Nawres genoverveje, hvem hun er, og hvad frihed og succes egentlig betyder.

Ud og hjem igen - kortfilmpakke til de små

Hello Summer tager hele familien på ferie for af opleve fremmede lande og en anden måde at leve på. Men ferier går ikke altid som vi ønsker. Peter the Beetle spiller violin og vil gerne spille for hele verden. Så han forlader familien og tager ind til zoologisk have for at spille for publikum. Men han er så lille, at ingen ser ham, og han finder ud af, at familien er bedre end den store verden. Og i Jazzoo er hele den zoologiske have på eventyr.

Radical - en klasse for sig

Publikumsfavoritten på Sundance Filmfestival i 2023 er baseret på en virkelig historie om læreren Sergio, der brænder for at give sine elever i den fattige og kriminalitetsplagede by Matamoros en chance. Hele byen og skolesystemet er præget af vold og korruption, men Sergio tror på sine elever og udvikler en ny radikal og spændende måde at undervise på, hvor elevernes interesser og ønsker er i centrum. Lupe låner bøger af John Stuart Mill og andre filosoffer. Paloma viser sig at være et matematisk geni.

Samia - den lille drømmer

‘Samia – den lille drømmer’ er en biografisk film om Samia Yusuf Omar, en somalisk kvinde, der forfulgte sin drøm om at blive olympisk løber på trods af samfundsmæssige og kulturelle barrierer. Støttet af sin far og ven trænede hun i hemmelighed og kvalificerede sig til OL i Beijing i 2008. Filmen fremhæver Samias modstandskraft, beslutsomhed og de udfordringer, hun stod overfor i et land, hvor borgerkrigen raser, og hvor væbnede grupper gør det livsfarligt for kvinder at dyrke sport. Samias historie er et stærkt symbol på at kæmpe for drømme, frihed og lighed mod alle odds.

Reach out - Workshop

I workshoppen forsøger vi gennem dialog og kreativ tækning at normalisere det at møde modgang i livet. Vi kan alle møde små og store bump – men hvad gør vi, når tingene er svære? I løbet af workshoppen skal eleverne gennem dialog og øvelser trække på egne erfaringer og give tips videre til andre unge, der har det svært. Formålet med øvelsen er blandt andet at øge de unges handlekompetencer i forhold til deres egen mentale sundhed, at styrke følelsen af at kunne bruge hinanden og samtidig skabe en forståelse for, at der er mange forskellige måder at tage hånd om udfordringer på.

Recharge - Workshop

Unge er mere presset en nogensinde før.. Eller er de? Overskrifter som denne ses jævnligt i medierne – men hvad siger de unge egentlig selv. Mange taler om de unge, men i denne workshop vil vi gerne tale med de unge. Gennem en blanding af refleksion, dialog og kreative øvelser introduceres de unge til metaforen om et batteri, der skal lades op. Workshoppen hjælper de unge med at identificere deres egne energigivende aktiviteter og understreger vigtigheden af at prioritere mental sundhed i en travlhverdag.