UNO Friluftscenter - grejbank
Grejbanken indeholder udstyr til både dag-, skole- og fritidstilbud.
UNO Friluftscenter - grejbank
Grejbanken indeholder udstyr til både dag-, skole- og fritidstilbud.
Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM
Hajer på tværs - tværfagligt matematikforløb
Dette forløb kombinerer matematik, natur/teknologi og faglig læsning.
Eleverne får et varieret oplæg om hajer, mens vi går rundt til de forskellige akvarier. Undervejs inddrager vi de levende dyr i dialog og opgaver, ligesom eleverne får lov til at røre ved hajhud, tænder og andre genstande, der styrker forståelsen.
Tilpasninger - form og funktion
Hvorfor ser dyrene ud som de gør, hvor lever de, og hvordan genkender vi dem?
Vi kigger på dyrene i børnehøjde, og giver eleverne svar på spørgsmål som “hvorfor er rødspætten helt flad?" eller "hvordan kan det være, at hummeren har to forskellige kløer?"
Vi stiller spørgsmålene til eleverne, når vi kigger på dyrene og undersøger, hvordan man overlever i det blå ocean.
Det store kørekort i verdensmålene
Verdensmål i Kattegatcentret
Hvordan smager tang? Kan tang bidrage til at mindske sult i verden? Og hvad sker der med livet under overfladen, når havet bliver varmere?
Igennem syv spændende forløb sætter vi de 17 verdensmål under luppen. Vi lader eleverne dykke ned, fordybe sig og undersøge, hvordan havets ressourcer kan være med til at løse nogle af de udfordringer, verden står overfor.
Evolution under neglene
I dette forløb vil vi give evolutionsundervisningen et praktisk og undersøgende perspektiv, som I kan bruge som reference i jeres undervisning fremadrettet. Vi vil med en komparativ dissektion af en 10-armet blæksprutte give eleverne et indblik i udviklingslinjer, biologisk slægtsskab samt give eleverne en forståelse af, og håndgribelige eksempler på begreberne konvergent og divergent udvikling.
Forløbet kan bruges som en introduktion til emnet evolution, men er især velegnet, når eleverne har stiftet bekendtskab med begreber som naturlig selektion, klassifikation og variation.
Det alsidige algeliv
Tang er fremtidens bæredygtige ressource. I vores undervisningsemne om alger for ungdomsuddannelser dykker eleverne ned i tangs store potentiale og stiller skarpt på tangarternes alsidige livscyklusser.
I vores undervisningsforløb "Det alsidige algeliv" gennemgås tangs biologi samt dets potentiale på teknologiske og miljøbeskyttende områder med fokus på tangarternes forunderlige livscyklusser. Forløbet sætter desuden tangproduktion i forbindelse med FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
Hajer – havets toptunede rovdyr
Sammen med vores underviser skal vi rundt i Kattegatcentrets udstilling og kigge på de spændende og seje hajer. Vi møder danske hajer, som vi endda kan få lov at røre i vores rørebassin. Men turen går også omkring vores store, tropiske hajer, som vi undersøger nedefra. Vi lærer blandt andet at kende hajerne fra hinanden, og om hvordan de går på jagt.
Haps – nu skal fiskene fodres
Så er det spisetid! Normalt er det vores dyrepassere, som fodrer Kattegatcentrets dyr, men nu er det elevernes tur til at servere små sildestykker og andet godt fra havet. Det er blandt andet danske hajer og rokker, torsk, fladfisk og krabber, som eleverne skal servicere – og ”kunderne” kan godt være lidt krævende! Kan hummeren for eksempel lokkes ud af sin hule, og skal bambushajen have stukket silden helt op i snuden for at få bid?.
I et hav af plastik
Tusindvis af tons plastik ender hvert år i havet og nedbrydes langsomt til mikroplastik, som med havstrømme spredes rundt på hele kloden. Med stereoluppen zoomer vi ind på problemet, når vi åbner op for en sild og identificerer mikroplastik i fiskens fordøjelsessystem.