Kunst og rum

Navn
ARoS

Installationskunst og kunstoplevelser.

Gå på opdagelse i installationskunsten og sæt ord på de virkemidler, kunstnerne bruger i installationskunst, og hvordan kroppen kan komme på spil og involveres i forskellige kunstoplevelser. 

Se videoen om forløbet sammen med jeres elever inden jeres besøg. 



 

Evolution

Navn
Naturhistorisk Museum

Hvordan ”arbejder” evolutionen? Alle livsformer er resultatet af tilfældig variation og naturlig udvælgelse. Skind, kranier, udstoppede og levende dyr illustrerer fantastiske tilpasninger, konvergent udvikling, analoge og homologe karakterer. Eleverne arbejder i grupper med systematik og evolutionære sammenhænge.

Varighed op til 1½ time. Eleverne får kendskab til elementære evolutionære begreber og highlights samt udvalgte case stories og særlige tilpasninger. 

Globale gæstelærere

Navn
MUNDU - center for global dannelse

Få en gæstelærer fra Afrika, Asien, Mellemøsten eller Sydamerika på besøg. Du kan få en historiefortæller fra Iran eller Guinea, en danser fra Senegal eller Venezuela, en musiker fra Trinidad eller Ghana. Eller måske har du brug for én, som kan fortælle om vietnamesisk nytår, om vedvarende energi i Nepal eller om, hvordan det er at flygte fra Afghanistan til Danmark.

Kunst og farver

Navn
ARoS

Farveteori og billedfremstilling 

Gå på opdagelse i farvernes virkemidler og betydning for kunsten. I dette forløb får eleverne indblik i centrale begreber inden for farveteori, samt hvordan de er anvendt i både installationskunst og malerier på ARoS.

Besøg i samlingen

Navn
ARoS

ARoS’ hovedværker 

Omvisningen tager jer på en tur gennem vores faste samling både i og uden for museets aktuelle udstillinger. Eleverne bliver præsenteret for nogle af de vigtigste og mest kendte værker. Notér i bookingen, om I har særlige ønsker til forløbet samt hvilke dele af samlingen, I ønsker at fokusere på. 

Besøg i særudstilling

Navn
ARoS

Aktuelt på ARoS 

Eleverne får en rundvisning i en af vores tidsbegrænsede særudstillinger. Indholdet af rundvisningen afhænger af den specifikke udstilling. Se en oversigt over ARoS’ aktuelle særudstillinger her. Notér i bookingen hvilken særudstilling, I ønsker at se, og om I har særlige ønsker til rundvisningen. 

Kunst og analyse

Navn
ARoS

Billedanalyse midt i kunsten 
Forløbet introducerer eleverne til billedanalytiske metoder, som de sammen med omviseren afprøver på museets kunstværker. 



 

Rundt om Aarhus Ø – Byvandring

Navn
AarhusGuiderne

På denne tur med AarhusGuiderne går vi tæt på Aarhus Ø – den nye bydel, der siden 2008 er skudt op i en tidligere containerhavn, og som inden længe vil huse 10-12.000 indbyggere.

Hør om planerne og visionerne bag det omfattende byggeri, og se selv, hvordan resultatet er blevet, og få svar på dine mange spørgsmål.

Guldalder og Det Moderne Gennembrud

Navn
ARoS

ca. 1800 – 1890 

Forløbet giver eleverne indblik i guldalderens særlige kendetegn; periodens symbolsprog, motivvalg og idyllisering af motivet.  Vi runder af ved det moderne gennembrud, hvor eleverne vil blive præsenteret for den modreaktion, der opstod i årene omkring 1870 – 1890. 

Forløbet understøtter jeres danskfaglige arbejde med romantikken, guldalderen og det danskfaglige kompetenceområde fortolkning.