Filmworkshop for modtageklasser

Navn
Aarhus Billed- og Medieskole

Workshoppen introducerer formmæssige virkemidler i kortfilm, med sprogstimulering som en naturlig del. Den første dag hos os, lærer eleverne filmsamarbejde, gennem optagelse og sammensætning af få klip ad gangen. Det er grundlæggende tekniske og æstetiske virkemidler. Hjemme arbejder eleverne med enkle øvelser, med vores materiale som inspiration. Den sidste dag hos os udvider og finpudser vi med flere metoder, virkemidler, og ser lidt på plot, karakter og drama.

The Lion Who Roared All Night

Det er midt om natten, en løve går videre til en strand, og han brøler... Han vækker alle havets skabninger og skaber en frygtelig panik – en panik, der breder sig fra bølgerne og helt ud til månen. Hvorfor brøler løven?

Kom med på den episke fortælling om en løve, der brøler hele natten, fortalt af to små krabber - den ene modig, den anden rædselsslagen. 

OBS: Forestillingen foregår på letforståeligt engelsk.

Booktalk: engelske bøger

Inspiration til bogdroppere, læseheste, gyserfreaks, kærlighedsnarkomaner, fantasyelskere osv. – der vil være noget for alle! 

Inspirér dine klasseelever til nye læseoplevelser med en præsentation af spændende bøger i forskellige genrer.

De fleste af bøgerne vil være tilgængelige som både fysiske bøger, e-bøger og lydbøger. 

OBS: det foregår på dansk.

 

Udbydes følgende steder: Hovedbiblioteket (Dokk1), Gellerup, Hasle, Tilst og Åby Bibliotek.

 

 

 

Mød Mennesket

Navn
Moesgaard

På Moesgaards trappe undersøger vi nedslag i den menneskelige evolutionshistorie.

Vi arbejder med elevernes iagttagelsesevner. Vi undersøger forskellene og lighederne i mennesketypernes kropsbygning og ansigter samt deres særegnede og tilpassede evolutionære detaljer. Undervejs vil vi samles for at udvide vores viden om den menneskelige evolution, og dele vores forskellige betragtninger. Til slut giver vi hver vores bud på, hvordan fremtidens mennesker vil udvikle sig.

Vikingernes eventyr - Da verden åbnede sig

Navn
Moesgaard

I små grupper møder eleverne forskellige personer fra vikingetiden. Sammen lærer vi, hvordan forskellige menneskers fortælling fra den samme tidsalder kan variere meget alt efter køn, status og virke. Med det afsæt tager vi på bytur i vikingernes Aros, før vi begiver os ud i verden, med den person fra vikingetiden, som vi måske kender bedst: Vikingekrigeren. Eller gør vi? Hvordan tjener han egentlig sit sølv? På rejsen ned ad Volgafloden, konfronteres vi med nogle ubehagelige sandheder, før vi vender hjem igen. Nu er Danmark ved at blive kristent – men hvilken Jesus tror vikingerne på?

De første indvandrere

Navn
Moesgaard

Kom på en rejse over 10.000 år, hvor vi møder de første rensdyrjægere, bosætterne ved kystbopladserne i jægerstenalderen og de første bønder, der dyrker jorden i bondestenalderen.

Periode: Stenalder; 12.500-1.700 f.v.t.

1 time: Forløbet følger ovenstående beskrivelse.

1,5 time: som ovenstående inklusiv Koelbjerg manden. Her er der mere tid til fordybelse, eksempler, dialog og elevinddragelse.

Fri os fra det onde

Navn
Moesgaard

Som enten bonde, borger eller adelig lever vi et helt liv i den danske middelalder. Vi præsenteres for middelalderens retfærdighed og de muligheder, man har på landet og i byen. Til sidst rejser vi ind i skærsilden, og ser hvordan livets fristelser dømmer os i døden

Under angreb

Navn
Moesgaard

Med udgangspunkt i det velbevarede våbenfund fra Illerup Ådal oplever vi et stort jernalderslag udkæmpe sig om ørene på os. Vi følger optakten til slaget, kampens hede undervejs, og er med til de efterfølgende ofringer til guderne.
Sammen følger vi familien på flugt, den kæmpende soldat og slutteligt de sejrende krigskonger.

Periode: Romersk jernalder, år 205 evt.

Forløbet kan også foregå på engelsk.

Solens Folk

Navn
Moesgaard

Sammen snakker vi om handel, status og valuta i bronzealderen. Vi følger bronzealderens handelsruter hele vejen fra paladsbyen Mykene og op til ravlandets kyst i Danmark. Med udgangspunkt i tre velbevarede grave fra Borum Eshøj ser vi, hvordan status også kommer til udtryk i døden.
Periode: Bronzealder 1700 fvt.-500 fvt.

1 time: Som ovenstående beskrivelse.
1,5 time: Som ovenstående inklusiv mere tid til at fortælle om gravhøjenes opbygning og betydning samt længere tids fordybelse i de enkelte stop.

Forløbet kan også foregå på engelsk