Evolution under neglene

Navn
Kattegatcentret

I dette forløb vil vi give evolutionsundervisningen et praktisk og undersøgende perspektiv, som I kan bruge som reference i jeres undervisning fremadrettet. Vi vil med en komparativ dissektion af en 10-armet blæksprutte give eleverne et indblik i udviklingslinjer, biologisk slægtsskab samt give eleverne en forståelse af, og håndgribelige eksempler på begreberne konvergent og divergent udvikling.

Forløbet kan bruges som en introduktion til emnet evolution, men er især velegnet, når eleverne har stiftet bekendtskab med begreber som naturlig selektion, klassifikation og variation.

LEGO-Build the Change

Byg med LEGO klodser og vær med til at udtrykke håb og ønsker for fremtiden på en kreativ måde.

Børnenes stemmer er vigtige!
Derfor inviterer vi din klasse på biblioteket, hvor der skal bygges løsninger/opfindelser, der kan være med til at sætte et grønt og bæredygtigt aftryk på vores klode.

Det alsidige algeliv

Navn
Kattegatcentret

Tang er fremtidens bæredygtige ressource. I vores undervisningsemne om alger for ungdomsuddannelser dykker eleverne ned i tangs store potentiale og stiller skarpt på tangarternes alsidige livscyklusser.

I vores undervisningsforløb "Det alsidige algeliv" gennemgås tangs biologi samt dets potentiale på teknologiske og miljøbeskyttende områder med fokus på tangarternes forunderlige livscyklusser. Forløbet sætter desuden tangproduktion i forbindelse med FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Hajer – havets toptunede rovdyr

Navn
Kattegatcentret

Sammen med vores underviser skal vi rundt i Kattegatcentrets udstilling og kigge på de spændende og seje hajer. Vi møder danske hajer, som vi endda kan få lov at røre i vores rørebassin. Men turen går også omkring vores store, tropiske hajer, som vi undersøger nedefra. Vi lærer blandt andet at kende hajerne fra hinanden, og om hvordan de går på jagt.

Leg og lær med BeeBots

I denne workshop bliver eleverne introduceret til de små yndige BeeBots. Der bliver leget med robotterne på forskellige baner/labyrinter, og sammen lærer børnene at kode robotterne til at bevæge sig i en bestemt rute.

Der er mulighed for at lærer/pædagog og bibliotekar kan samarbejde om indholdet, så det bliver tilpasset fag og emne.

Denne introduktion er et bud på en legende tilgang til begynderkodning. Formålet er, at eleverne introduceres til kodning på en simpel og legende måde.
 

 

 

 

Haps – nu skal fiskene fodres

Navn
Kattegatcentret

Så er det spisetid! Normalt er det vores dyrepassere, som fodrer Kattegatcentrets dyr, men nu er det elevernes tur til at servere små sildestykker og andet godt fra havet. Det er blandt andet danske hajer og rokker, torsk, fladfisk og krabber, som eleverne skal servicere – og ”kunderne” kan godt være lidt krævende! Kan hummeren for eksempel lokkes ud af sin hule, og skal bambushajen have stukket silden helt op i snuden for at få bid?.

I et hav af plastik

Navn
Kattegatcentret

Tusindvis af tons plastik ender hvert år i havet og nedbrydes langsomt til mikroplastik, som med havstrømme spredes rundt på hele kloden. Med stereoluppen zoomer vi ind på problemet, når vi åbner op for en sild og identificerer mikroplastik i fiskens fordøjelsessystem.

Zzzzov med hajerne

Navn
Kattegatcentret

Hvem drømmer ikke om at gå rundt med lommelygter blandt hajerne i det store, nattemørke Kattegatcenter? Nu kan drømmen blive til virkelighed – og ja, også til en drøm. Godt og vel 8000 elever bliver hvert år bidt af hajer, når de overnatter her hos os. Og det er ikke så sært. Akvarierne er dobbelt så flotte i natbelysningen, og det er super fascinerende at sove i hajtunnellen med kun seks cm til de store dyr eller ved siden af rørebassinerne, hvor det forunderlige liv både kan ses og høres. Men inden, vi sover, må vi lige høre en masse om hajerne!