Teaterhuset Filuren udbyder et nyt forløb for 3. og 4. klasser med fokus på leg, at finde på sammen og opleve, hvordan vi med forskellige teaterpædagogiske improvisationsøvelser kan øve os på at lytte til hinandens ideer, sige ja til ideer og bygge videre på egne og andres ideer.

Så har din klasse lyst til at få besøg af teaterpædagog Malene Hedetoft i det nye år, så er der nu åbent for booking af dette nye forløb.

Forløbet afvikles ude hos jer på skolen og løber over fem besøg. Alle lege og øvelser i forløbet foregår på et frit gulv, så her har vi ikke brug for hverken computer, pen eller papir - kun for vores krop, sanser, fantasi og evne til at lytte med både ører og krop.

Har din klasse og du lyst til at slippe lidt teatermagi og finurlig hittepåsomhed fri i jeres klasserum, så er det nu, I skal slå til. Der kan søges økonomisk refusion til forløbet hos ULF.

Book og læs mere om forløbet her

Video
Yderligere information
Billede
Vis ikke på profil
Afbrudt