Forside ulfiaarhus.dk
Nyheder
Nyt forløb: Teaterleg - 1, 2, 3 vi finder på sammen
Teaterhuset Filuren udbyder et nyt forløb for 3. og 4. klasser med fokus på leg, at finde på sammen og opleve, hvordan vi med forskellige teaterpædagogiske improvisationsøvelser kan øve os på at lytte til hinandens ideer, sige ja til ideer og bygge videre på egne og andres ideer.
Så har din klasse lyst til at få besøg af teaterpædagog Malene Hedetoft i det nye år, så er der nu åbent for booking af dette nye forløb.
2026 på ARoS
I 2026 bliver det vildt på ARoS!
Vi udvider samlingen med et af verdens største offentlige Skyspaces. As Seen Below The Dome, a Skyspace by James Turrell åbner d. 19/6!
Derudover byder udstillingsprogrammet på helt nye samlingsudstillinger, særudstillinger om krig og kreativ skaberkraft samt sanselige udstillinger med kroppen i fokus. Se dem alle her: Program 2026 - ARoS
Tilbud om outdoor aktiviteter
Til lands, til vands og i luften
Kanoeventyr på Aarhus Å:
Kom på kano-eventyr på Aarhus Å og se byen fra vandsiden. Sammen med en instruktør padler I ud på eventyr med kurs mod Brabrand sø.
Læs mere her: Kano-eventyr på Aarhus Å | ULF i Aarhus
Outdoor forløb i Thors skovhytte:
UNO Outdoor er et forløb i Marselisborgskoven med fokus på trivsel, bevægelse og fælles naturoplevelser.
Giv eleverne nye perspektiver- tag klassen med til Salaam Filmfestival i uge 4!
Grundskolen
Salaam Filmfestival inviterer grundskoler i Aarhus til stærke og tankevækkende filmoplevelser i Øst for Paradis og på DOKK1 den 19.–21. januar 2026. Elever og lærere møder både film og oplægsholdere, der udfordrer stereotyper, nuancerer holdninger og åbner for dialog om temaer knyttet til FN’s verdensmål.
Der tilbydes film og oplæg for både indskoling, mellemtrin og udskoling. Arrangementerne på DOKK1 er gratis for skoleklasser i Aarhus Kommune, mens visningerne i Øst for Paradis har en billetpris på 25 kr.
Ny børnesang skal give ro i sindet hos skolebørn
Sangen henvender sig til børn og unge i folkeskolen.
Nu kan du lytte til den nye børnesang Ro i Sindet – et musikalsk pusterum til børn og unge, skabt af sanger og sangskriver Camilla Dayyani i samarbejde med Aarhus Jazz Orchestra.
I en verden fyldt med sanseindtryk og højt tempo inviterer den nye sang børn til at trække vejret dybt, give slip på tankemylderet og finde ro, bare for et øjeblik.
Gratis workshop: Spor af HÅB
Vær med i en kunstnerisk undersøgelse af HÅB med teater, poesi og kunst.
Teaterhuset Filuren søger lige nu klasser, der vil være med til at undersøge, udforske og udtrykke sig kunstnerisk om temaerne HÅB og HÅBLØSHED.
Eleverne skaber materiale, som indgår i forestillingen HÅBETS KOLONI. De er direkte medskabere af forestillingens univers.
Midtbydetektiverne - vandring og arkitekturworkshop
7.-10. klasse
Tag din udskolingsklasse med til et helt særligt forløb, hvor arealet omkring Godsbanen udforskes. Området omkring Godsbanen er fyldt med kontraster, overraskende rum, gamle og nye historier om Aarhus. Sammen med byvandrer Pernille Helberg Stentoft bevæger vi os rundt mellem forskelligartede steder, ude og inde. Vi udforsker med alle sanser. Vi ser, lytter og mærker. Vi bliver opmærksomme på forskellige typer af rum og arkitektur og vi registrerer med kamera.
Hvordan skal I fejre grundlovsdag i 2026?
Skal i holde grundlovsfest?
I kan roligt begynde planlægningen, fordi d. 1. november åbner 'Grundlovsfesten' for ansøgninger til Festpuljen!
I kan søge op til 3.000 kr. pr. fest og 30 kr. pr. deltager. Vi glæder os til at læse jeres ansøgning!
Link til grundlovsfesten: Skoler – Grundlovsfesten
Modtag nyhedsbrev fra ULF i Aarhus
Hver 14. dag kan du modtage et nyhedsbrev med nye forløb og kurser på ULF i Aarhus. Nyhedsbrevet er målrettet dagtilbud, grundskole eller ungdomsuddannelse.
ULF i Aarhus formidler undervisnings- og læringsforløb, som udbydes af kunst- og kulturinstitutioner samt foreninger.
Forløb som du kan booke til din klasse eller kurser for lærere og pædagoger. Desuden kan du søge økonomisk støtte til dine forløb hos ULF i Aarhus.
Mange udbydere tilbyder også kurser for lærere og pædagoger – en del af dem er gratis.
Det kan både være kreative inspirationskurser, metoder til at arbejde med trivsel og tryghed eller til fx at arbejde med verdensmål.
Kunne du tænke dig at lave et forløb sammen med en kunstner?
Så er det muligt at søge Børnekulturhusets pulje 'Hel kunstner til halv pris', hvor Børnekulturhuset kan dække 50% af kunstnerens honorar. Hvis du ikke allerede ved, hvilken kunstner som du ønsker at samarbejde med kan du søge inspiration i Børnekulturhusets kunstnerkatalog.